mandag den 16. juli 2012

Rhubarb-ba-lu-da-kage -->Rabarberkage (glutenfri)


Årets sidste rabarber gik til en kage -> den blev rigtig dejlig.. Jeg gik og havde sådan lyst til kage -> jeg lavede kage!
Det blev til en skøn lys kage, som smeltede i munden på den friske måde.. god kombi!
Den er lige til og jeg kan nemt se den i form af muffins eller lagkage (uden rabarber) og med alle typer frugt og bær.
Kagen hittede hos os med en kugle god vaniljeis... den ene dag var der sommer!

RABARBERKAGE

4 æg
145g sukker
125g blødtsmør
300g mandelmel, blend selv
40g fuldkornsrismel
1 tsk bagepulver, glutenfri
Revet skal fra 1 citron
250g rabarber
2 tsk sukker
Flormelis til at drysse over


Forvarm ovnen til 180C
1. Forbered en springform ved at smøre den og for den med bagepapir - jeg plejer at tegne omkredsen af formen op og så klippe ind til cirklen, så det ligner en sol
2. Vend rabarberne i de to tsk sukker og lad stå til dejen er klar - ikke for længe, så trækker sukkeret al væsken ud af rabarberne.
3. Pisk æg og sukker til massen bliver lys og tyk.
4. Pisk langsomt det bløde smør i æggemassen og pisk i små 5 minutter. Det er okay, hvis der er små klumper tilbage.
5. Bland de tørre ingredienser og citronskal og vend det så i æggemassen.
6. Hæld dejen i formen og stik rabarberstykkerne ned i dejen, så de er passende fordelt både i toppen inde i kagen. Hvis du har perlesukker, så drys det på, det bliver så pænt og sprødt..
7. Bag i 35-40 minutter til kagen er fin brun og rabarberne møre i toppen.


Denne kage er fantastisk til alle typer frugt. Prøv med nektariner, jordbær eller kirsebær..  Mmmm og så toppet med vaniljeis... Not bad!!