Viser opslag med etiketten Laktosefri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Laktosefri. Vis alle opslag

torsdag den 4. juli 2013

Hyldeblomstkage med rabarber (glutenfri)


Har du også stået og lavet hyldeblomstsaft med hyldeblomst og citrusfrugter? Så har du sikkert smidt kvaset ud..?
Jeg har tidligere vist, hvordan du kan lave marmelade ud af det og nu har jeg en opskrift til... En hyldeblomst/mandelkage!! Og UUUHHM hvor den smager af sommer..

Hvis ikke du har gjort det endnu, så skynd dig ud og pluk nogle hyldeblomstskærme og kom igang inden det er for sent!


Hyldeblomst//mandelkage

400 g hyldeblomstkvas (kogt og drænet) se her, hvordan du får det

5 store æg
200 g mandelmel
180 g sukker
1 tsk bagepulver
3 stængler rabarber (valgfrit)
- smør og sukker til formen


1. Forvarm ovnen til 190 C
2. Skær rabarberne ud i 2 cm stykker og hæld over med kogende vand - lad dem stå og hvile i det varme vand til du skal bruge dem til sidst
3. Pisk æggene luftige - 5-6 minutter eller der omkring 
4. Rør så sukker, bagepulver, mandelmel og hyldeblomstpure i
5. Sigt mandelmel og bagepulver, så klumper opløses og bagepulveret blandes godt med melet
6. Vend mandelmiksen i dejen
7. Stik rabarberstykkerne ned i kagen i en springform, så de er jævnt fordelt i dejen
8. Bag i 30-40 minutter til kagen er gennembagt



Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her


onsdag den 19. december 2012

Lagkage (glutenfri)


I dag holder jeg fødselsdag og har drømt om en rigtig lagkage.
Tidligere år har jeg bagt alle mulige andre kager, men i år skal det være..

Det skal være en lagkage med birkesbunde, citroncreme, jordbær og flødeskum...

Bundene er en klassisk lagkagebund, som jeg har tilsat birkes - den bliver så fin at se på og giver en godt tekstur til de ellers florlette kagebunde.

Lagkagebunde
-giver to bunde

3 æg
150 g sukker
30 g basismel eller anden glutenfri melmiks 
60 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
- evt. 2 spsk birkes

1. Forvarm ovnen til 175 C og fór en springform med bagepapir. Jeg plejer at smøre formen, tegne bunden op og derefter klippe ind til cirklen, så det ligner en sol, så er det nemmere at arbejde med
2. Pisk æg og sukker sammen til det bliver en tyk og hvid æggesnaps
3. Sigt mel, bagepulver og vanilje ned i æggesnapsen, tilsæt birkes og vend forsigtigt til det er helt rørt ud og hæld over i formen
4. Bag midt i ovnen i ca. 20 minutter eller til en nål kommer tør op - dæk eventuelt med folie, så toppen ikke tager for meget farve
5. Lad kagen køle af i formen og når afkølet, så kan kagen halveres

Min lagkage blev smurt med citroncreme, så jordbær og fyldt ud med flødeskum.

Original opskrift fra Glutenfrie Fristelser.

mandag den 17. december 2012

Kokoskager med hindbær (glutenfri)



Giv et hjerte til en du holder af eller tage dem med til julehygge.. 

Kagerne er uden laktose og æg, men sprøde og smagfulde.

Kokos-hindbærsnitter
8 hele hjerter

150 ml mandelmel
75 ml kokosmel (fint mel)
1/4 tsk natron
1/4 tsk salt
75 ml kokosolie, smeltet
60 ml honning/agave
1 spsk vaniljeekstrakt
ca. 4 spsk hindbærmarmelade



1. Sigt mandelmel, kokosmel, natron og salt i en skål - stil til side
2. I en anden lille skål bland den smeltede kokosolie, honning og vanilje
3. Hæld det våde i det tørre og ælt grundigt. Lad dejen stå køligt (ikke på køl) en halv time
4. Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir til den er 2 millimeter tyk
5. Udstik i den form du ønsker
6. Afkøl de udstikkede kager i køleskab i 10 minutter, imens tændes ovnen på 175 C
8. Bag i ca 5 minutter til kager er let lysebrune - det går meget hurtigt, så hold øje! Der skal evt. bages over to omgange..
9. Lad kagerne køle helt af og smør så et tyndt hindbærmarmelade ud og læg låg på..

Opbevar kagerne i en lufttæt beholder indtil de skal lægges sammen med marmeladen - derefter bliver de bløde..



Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

tirsdag den 13. november 2012

Havrebrød (glutenfri)

Dette havrebrød har alt det, som et godt lyst brød skal have - sprød og brun skorpe, god krumme og smager godt!

Brødet holder sig endda godt uden af komme på frost...



Havrebrød
Et stort eller to små

50 g gær
350 m vand, fingervarmt
850 ml havremel, blend evt. selv - certificerede glutenfrie gryn eller mel
125 ml maizena
125 ml hvidt fint rismel
2 tsk xanthan gum
1 tsk salt
60 ml honning
60 ml olie
4 æg
Evt. frø

1. Hvis du laver havremel fra gryn, så blend cirka 1 l havregryn så fint som muligt
2. Bland gær og vand og lad det hvile mens du blander mel, xanthan gum og salt sammen i en anden skål
3. Tilsæt olie og honning til vandet og herefter melblandingen lidt ad gangen
4. Til sidst røres æggene i og rør godt sammen
5. Kom brødet i en smurt stor brødform eller to mindre og lad det hæve i ca. 45 minutter
6. Bag brødet i forvarmet ovn i 35-50 minutter. Bagetiden varierer meget synes jeg, så hold øje med det og dæk det evt. over, hvis det tager for meget farve.

søndag den 10. juni 2012

Stegte kartofler med purløgspesto (glutenfri)




Disse kartofler er gode til enhver sommerret - fugl, fisk eller en rød bøf fra grillen.


Pestoen tog et lille drej, så den kunne indholde al den herlige purløg som stritter op over det hele i mine forældres have. 
Purløg, citron, citronskal, ristede pinjekerner, salt og olivenolie og så er et par restekartofler tryllet om til en skøn sideret.


Purløgen gør pestoen en del skarpere i smagen, end for eksempel med persille eller basilikum, og god sammen de lidt sødlige nye kartofler.




Purløgspesto
Nok til en stor portion


1 håndfuld purløg
2 strimler citronskal
1 dl pinjekerne, ristede
Ca. 1 dl olie
Lidt citronsaft
Salt


Det hele blendes sammen - jeg kommer pinjekernerne i til sidst og giver det et hurtigt blend, så den bliver chunky.
Tilsæt lidt olie af gangen og smag til med salt og citronsaft.


Stegte kartofler


Brug enten restekartofler eller nye små kartofler, som kun lige koges op og beholder skrallen på. 
Dræn vandet fra kartoflerne og steg herefter kartoflerne i en spiseske olie til de bliver gyldne.
Når kartoflerne har taget farve og er gennemvarme, så vendes de i pestoen og er klar til servering...mums!





tirsdag den 1. maj 2012

Choko-banan muffins med chia (glutenfri)


I sidste uge var der generalforsamling i vores andelsboligforening - og hvis der er noget en generalforsamling trænger til, så er det en god kage! 
Denne opskrift er nem og ukompliceret.. Uden ostecremen er den også venlig for laktoseintolerante.


Nemme chokolademuffins


4 spsk chia-frø + 2 1/2 dl vand
250 ml mandelmel
125 ml kakaopulver
125 ml sukker
60 ml olie eller kokosolie
4 æg
1 tsk kanel
1/4 tsk salt
1 tsk natron
2 moste bananer
80 g hakket chokolade - kan undlades
80 g hakkede nødder - kan undlades


1. Forvarm ovnen til 180 C
2. Bland chiafrøene med vandet - de vil svulme op og gelere - rør rundt, så de ikke klumper sammen
3. Bland alle ingredienserne sammen og rør grundigt - der er ikke noget med at æggene skal piskes først eller noget fancy
4. Del ud i muffinforme og bag i 15-20 minutter


Kan med succes toppes med ostecreme!