Viser opslag med etiketten Salat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salat. Vis alle opslag

mandag den 1. juli 2013

Salat med jordbær, edamame og jordbærdressing


Det er lige nu at de danske jordbær er aller dejligst! Smæk en hurtig salat sammen, blend nogle jordbær og hæld over - en rigtig sommersalat!
Jeg fik denne forleden hos svigerfamilien, hvor der altid er de dejligste salater <3


 Salat med jordbær, edamame og jordbærdressing 

1 pose edamamebønner, uden bælge
1 bakke blandet salat
1 stor bakke jordbær, skiver
2 avocadoer, skiver
1 spsk lys eddike


  • Skyl salaten
  • Hæld kogende vand over edamamebønnerne
  • Skær jordbærene i skiver. Hvis der er jordbær der er lidt stødt, så læg 4-5 stykker til side til dressingen
  • Blend 4-5 jordbær med 1 spsk eddike - smag til
  • Skær avocadoen ud til sidst og kom dressingen over
Voila!


Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

mandag den 6. maj 2013

Spicy frikadeller på citrongræs med grov salsa (glutenfri)


Sommermad på tagterrassen - det bliver ikke bedre!

Solen går ned bag mig og glimter pink i tagenes vinduer - et glas kold vino i hånden og en virkelig god weekend er rundet af med manér...

Saftige frikadeller som er fyldt med smag. Salsaen er grov, sur, sød og spicy... Mega lækkert koldt på madpakken - hvis der er mere tilbage..:)

Spicy frikadeller på citrongræs // grov salsa
8 stk

400 g hakket kalv og flæsk
1 æg
1 sort spsk maizena eller kartoffelmel
ca. 1 dl væske - lidt ad gangen
1 stort fed hvidløg, presset
1/4 tsk chiliflager
1/4 tsk tørret citrongras
Skallen af 1 lime, fintrevet
1/2 tsk salt
Peber
4 citrongræs stænger, halveret

1. Rør alle ingredienserne sammen - undtagen citrongræsstængerne. Tilpas farsen med maizena og væske - de må ikke være for bløde. Lav en tester for smagen ved at lave en mikro frikadelle på panden.
2. Tryk farsen omkring de halverede citrongræs i ønskede størrelser.
3. Steg på på varm pande med olie og skru ned og steg til de er færdige, 15-20 minutter.


Grov salsa
(Stoor portion, så der er til madpakken)

1 agurk, tern
1 mango, tern
1 rødløg, tern
1 dåse majs, drænet
2 avocadoer, tern
4 dl edamamebønner, optøet
1 bundt koriander
1 tsk chili (jeg bruger flydende)
4 spsk æbleeddike

Skær alle faste ingredienser i tern, hak koriander og hæld det flydende over - rør. 

Simpelt og så forfriskende!


Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her



onsdag den 27. februar 2013

Dagens salat: Rødkål og knoldselleri med estragon


Estragon er ikke kun fantastisk i bearnaise sauce, den er også skøn i salater..

Dagens salat: Rødkål og selleri med estragon

1/4 lille rødkål
1/4 lille knoldselleri
1 dl græskarkærner
2 stilke frisk estragon

Dressing med 1 spsk af hver:
Olie
Eddike - jeg brugte en balsamisk blommeeddike fra Meyers
Grov sennep
Honning

- Snit selleri og rødkål fint
- Bland dressingen og hæld over kålen. Lad det trække
- Vend den pillede estragon og kerner..

Anderledes og raffineret!


Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

onsdag den 30. januar 2013

Dagens salat: 3 x kål

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med salater.. og kål:) Jeg synes at kål gør en fabelagtig base i en salat. Det er sprødt, smager skønt, fyldt med fibre og mætter.
Så fra nu af vil jeg poste 'Dagens salat', da der er såå mange dejlige salater. Salat er altid en stor del af mit aftensmåltid og skønt dagen efter til frokost med et par kyllingedeller..

Her er så den første..:)

3x kål
Til 4 personer
- eller til 2 og så er der også til frokost dagen efter

Alle salaterne laves på slump, så fornem dig frem til hvor meget eller hvor lidt..

1 stor håndfuld grønkål, groft hakket
1 stor håndfuld rødkål, fint snittet
2 stor håndfuld spidskål, fint snittet
2 dl  spirer
2 dl groft hakkede pekannødder - eller valnødder
1 grape i fileter og saften fra 'resten' presses over kålen
2 appelsiner i fileter også her bruges saften over kålen
1 æble i tynde både

Skær det hele ud og pres saften fra grape og appelsinerne ud over.
Hvis du ikke har lyst til at bruge tid på fileter, så skær i stedet i tern.

Server med en dejlig dressing - eksempelvis denne her:

Yndlingsdressingen--> 'Grov sennepsdressing'

I et glas røres:
2 spsk grov sennep
3 spsk god olie
1 spsk æbleeddike
1 spsk honning

Hæld dressingen over lige inden den serveres eller gør det under maden - dressingen gør kålen en smule slatten, så vent og nyd den sprød..:)

Jeg plejer at snitte ekstra kål og opbevare det i en lufttæt beholder i køleskabet, så der er til de næste dage.

tirsdag den 22. januar 2013

Lun bagt salat med feta, balsamico-løg og pinjekerner

Mmmm der er bare noget comfy med en lun salat på en stille hjemme-aften.

Bagte grøntsager med en god gedefeta og sur/søde balsamico-løg - og et lille glas vino..


Denne salat fik jeg i sidste uge i Berlin og var helt solgt! Efter en lang dag med næsten 20 km tilbagelagt fandt vi en skøn lille cafe, hvor vi kunne tage de syv lag tøj af, få varmen og nyde den gode form for træthed der var efter en lang dag udenfor i det kolde vintervejr.

Lun salat
Til 4 personer

1/2 græskar
4 rødbeder
4 spsk feta
4 spsk pinjekerner
Salat - jeg brugte rød syre
1 løg
3 spsk balsamico

1. Tænd ovnen på 170 C
2. Skær græskar og rødbeder i store tern - græskaret behøver ikke at have skræl. Vend i olie med salt og peber
3. Bag græskar og rødbeder i ovnen 15-20 minutter eller til græskarene bliver semibløde
4. Imens skær løgene i tynde både og steg på panden i lidt olie ved lav varme til løgene bliver bløde. Når de er bløde tilsættes balsamicoen, varmen skures op, så væsken koger ind med løgene. Smag til med eventuelt mere balsamico og salt og peber.
5. Anret salaten mens den stadig er lun: Rødbeder, græskar, løg og pynt med salat, feta, pinjekerner og lidt god olivenolie

Velbekomme..:)

mandag den 21. januar 2013

Detox-salat


Dette år er startet sundt ud.. Mest fordi at jeg har været igennem en eksamensperiode med virkelig dårlig mad og jeg bare trææænger til noget sprødt, sundt og smukt.
Man kan vel kalde det en form for detox.. Faktisk har jeg i dag ikke spist sukker eller stivelse i 10 dage!

En tur på indkøb for at få fyldt køleskabet op med dejlige sager.. frugt og grønt i lange baner, så nu skal der laves skønne salater og friskpresset juice.

Her er en af dem..

Detox-salat..
Til 1 person

Spidsen af et spidskål
1 grape, fileter
1/2 æble
1/2 rødbede
1 radise
10 mandler
Lidt mynte
Koldtpresset olivenolie

1. Skær æble, rødbede og radiser tyndt - på mandolin, hvis du har
2. Skær grapen i fileter og pres resten af saften ud over kålen, som er skåret tyndt
3. Hak mandler groft og drys over med chiafrø, mynte og olivenolie..

Hertil fik jeg en af mine yndlingsjuice med rødbede, gulerod, broccoli, æble, ingefær og citron.

Mums..

søndag den 16. september 2012

Forskelligfarvet rødbedesalat med sur hyldeblomstdressing

Rødbeder - igen! 

Denne udgave er dog i flere farver, sprød og frisk.. Det er ikke hver dag, der er frit valg imellem forskelligfarvede rødbeder, men når de er der, så må man slå til!
Jeg købte dem i sidste weekend til Nordic Taste, hvor der var et skønt udvalg af nordiske grøntsager. Jeg købte 1 kg bland-selv-tomater i forskellige former og farver, blå kartofler og disse rødbeder.

En hurtig salat - simpel og smuk!


Forskelligfarvet rødbedesalat

5-6 forskellige rødbeder - disse varianter er ofte små
1 bundt kørvel
2 spsk hyldeblomstmarmelade
1 spsk æbleeddike
1 spsk god olie

1. Skræl rødbederne og skær dem i tynde skiver - læg alle skiverne i iskoldt vand
2. Rør dressing sammen
3. Dræn rødbederne, når de er blevet sprøde
4. Vend rødbederne i dressingen og pynt med kørvel

Simpel, frisk og smuk - hvis du ikke liige ligger inde med en hjemmelavet hyldeblomstmarmelade, så brug i stedet en grov appelsinmarmelade i stedet.

PS: Beklager billedekvaliteten!

fredag den 14. september 2012

Rødbedesalat med med estragondressing + pigefrokost (glutenfri)


Uhhm jeg er vild med rødbeder.. 
Denne smukke salat fik jeg hos min skønne veninde Mille, som bor i Melbourne. Hun er en sand foodie og laver det dejligste mad, som jeg har glæde af, når jeg er derovre.
Lige inden jeg tog afsted inviterede hun til en dejlig og overdådig pigefrokost - hun skulle holde tungen lige i munden, da der både var mig uden gluten, en gravid og en virkelig kræsen. 
Det var den dejligste frokost med blandt andet hjemmegravet laks, hjemmelavet pate, appelsinsalat, blandet fra charcuteri afdelingen, spicy mandler, ristede kikærter og en skøn cremet panna cotta med rabarberkompot og basilikum.. MUMS!


Men i selskab med alle disse lækkerier var også denne lækre rødbedesalat.. En helt ny slags rødbedesalat, som ikke minder om dem jeg har lavet før..

Så her kommer den heelt nye rødbedesalat:

Milles rødbedesalat med mynte, feta og estragondressing

500 g rødbeder
500 ml æblecider eddike
175 g sukker
750 ml vand
1 spsk olie
200 g feta - jeg er vild med Kirks gedeost i saltlage
Mynteblade til at pynte med

Dressing
2 spsk rødvinseddike
2 spsk god olie
1 spsk flormelis
2 spsk hakket estragon

1. Bland dressingen ved at røre alle ingredienserne sammen til sukkeret er opløst - stil til side
2. Placer hele rødbeder, eddike, sukker og vand i en gryde og bring i kog - lad det koge 20-25 min til rødbederne er møre. Ikke for møre, der må gerne være bid
3. Dræn rødbederne og lad dem køle af til de er til at håndtere 
4. Smut eller skræl rødbederne og skær på tværs i tynde skiver 
5. Læg rødbederne i et lag på en stor tallerken, fordel dressingen, bryd fetaen og pynt med mynte - en dejlig dejlig kombination!

TIP: Lad ikke fetaen ligge for længe, da den hurtigt trækker den røde farve op.

Igen beklager jeg billedekvalitetet af salaten - nu må mit kamera gerne komme hjem igen!

søndag den 4. marts 2012

En citrussalat med forårsfornemmelser (glutenfri)

Solen skinner, vi skal have gæster og livet er dejligt!
DET kalder på en god frisk salat med masser af skønne farver. Efter en tur i Irma kom jeg hjem med en pose med skønne økologiske clementiner, blodappelsiner og grapefrugter, som blev starten på denne skønne salat




Blodappelsinerne for tiden er helt fantastiske  de smager fortryllende og er noget så smukke. Jeg havde også købt to flotte rækker lammekrone, så jeg tænkte, at menuen kom til at lyde som følgende:
    Grillet lammekrone med dijon og peanuts
    Mynte-olie
    Kartofler stoppet med bacon og rosmarin
    Citrussalat
   





Til 4 personer

2 røde grape
2 clementiner
2 blodappelsiner
1 pakke feldtsalat
1 rødbede

Dressing
2 spsk saft fra resterne af citrusfrugterne (resterne, der sidder på hinderne og skallen)
1 stor spsk grov sennep
1 spsk olie
1 tsk flydende honning

1. Skræl rødbeden, skær den i tynde fine skiver og kom i en skål med koldt vand mens de andre ingredienser forberedes.
2. Fileter citrusfrugterne. Dette gøres nemt, ved at skære bund og top af frugten til man når frugtkødet. Skær skallen af uden at få for meget af frugtkødet med, men også uden at efterlade så meget af det hvide fra skallen.












3. Vend feldtsalat, fileter og rødbede sammen. 
Ved at lægge rødbederne i koldt vand bliver de sprøde og udvandes, så overskydende farve siver ud i vandet og rødbederne afgiver derfor ingen farve til resten af salaten.
4. Lav dressingen ved at røre alle ingredienserne sammen.
 Lige inden servering hældes dressingen over - gør det lige inden, da salaten bliver slatten.

Den smagte himmelsk og var perfekt til lammet og de salte peanuts.

mandag den 13. februar 2012

Appelsinsalat med pinjekerner og brøndkarse (glutenfri)

Det er stadig lidt sæson for de skønne navel appelsiner. Opskriften her er fra min kærestes mor, som altid har en god ny salat til søndagsmiddagen. 
Denne her er det rene slik og komponenterne går virkelig op i en højere enhed..



Appelsin-salat
Til 4 personer

4 appelsiner
1 pose eller 1 dl pinjekerner, ristede
1 potte brøndkarse
4 spsk olivenolie
Grove saltflager

Enkelt, men godt:
1. Rist pinjekernerne på en tør pande - pas på, det går pludselig stærkt. Lad dem køle af på køkkenrulle
2. Skær skrællen og det hvide af appelsingerne og skær dem skiver på 0,5 cm.
3. Læg appelsinerne op på et fad med stor overflade, hæld olivenolien over, drys med saltflager, pinjekerne og top med brøndkarse.


Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

søndag den 22. januar 2012

Salat af grillet butternut squash med ristet boghvede, feta og krydderurter (glutenfri)

Dette er to dejlige vintersalater. Den ene er lun, knasende og rund - den anden frisk, skarp og spring fyldt af god smag. 




Lun salat af butternut squash med ristet hvidløg, knasende boghvede og feta med krydderurter


1 butternut squash
2 dl kogt boghvede
1 spsk olie
1 bundt hvidløg, plus 2 fed
1 knivspids sukker
lidt frisk timian
1/2 blok blød feta
frisk persille
revet skal fra en citron


1. Krads kernerne ud af squashen, skræl den, halver den og skær i buttede skiver - de må gene være 1,5-2 sm i tykkelsen.
2. Kom squashen i en pose, hæld lidt olie i den og miks rundt, så olien bliver fint fordelt. Fordel på en bageplade med papir og krydder med salt og peber.
3. Skær toppen af hvidløget - skær også toppen af de små i siderne som ikke når helt op.. Hæld lidt olie over og drys med meget lidt sukker, ca. en knivspids.
4. Bag hvidløget sammen med squashen i ovnen til det har taget farve, ved ca 180C.