Rødbeder - igen!
Denne udgave er dog i flere farver, sprød og frisk.. Det er ikke hver dag, der er frit valg imellem forskelligfarvede rødbeder, men når de er der, så må man slå til!
Jeg købte dem i sidste weekend til Nordic Taste, hvor der var et skønt udvalg af nordiske grøntsager. Jeg købte 1 kg bland-selv-tomater i forskellige former og farver, blå kartofler og disse rødbeder.
En hurtig salat - simpel og smuk!
Forskelligfarvet rødbedesalat
5-6 forskellige rødbeder - disse varianter er ofte små
1 bundt kørvel
2 spsk hyldeblomstmarmelade
1 spsk æbleeddike
1 spsk god olie
1. Skræl rødbederne og skær dem i tynde skiver - læg alle skiverne i iskoldt vand
2. Rør dressing sammen
3. Dræn rødbederne, når de er blevet sprøde
4. Vend rødbederne i dressingen og pynt med kørvel
Simpel, frisk og smuk - hvis du ikke liige ligger inde med en hjemmelavet hyldeblomstmarmelade, så brug i stedet en grov appelsinmarmelade i stedet.
PS: Beklager billedekvaliteten!
Viser opslag med etiketten Rødbede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rødbede. Vis alle opslag
søndag den 16. september 2012
fredag den 14. september 2012
Rødbedesalat med med estragondressing + pigefrokost (glutenfri)
Uhhm jeg er vild med rødbeder..
Denne smukke salat fik jeg hos min skønne veninde Mille, som bor i Melbourne. Hun er en sand foodie og laver det dejligste mad, som jeg har glæde af, når jeg er derovre.
Lige inden jeg tog afsted inviterede hun til en dejlig og overdådig pigefrokost - hun skulle holde tungen lige i munden, da der både var mig uden gluten, en gravid og en virkelig kræsen.
Det var den dejligste frokost med blandt andet hjemmegravet laks, hjemmelavet pate, appelsinsalat, blandet fra charcuteri afdelingen, spicy mandler, ristede kikærter og en skøn cremet panna cotta med rabarberkompot og basilikum.. MUMS!
Men i selskab med alle disse lækkerier var også denne lækre rødbedesalat.. En helt ny slags rødbedesalat, som ikke minder om dem jeg har lavet før..
Så her kommer den heelt nye rødbedesalat:
Milles rødbedesalat med mynte, feta og estragondressing
500 g rødbeder
500 ml æblecider eddike
175 g sukker
750 ml vand
1 spsk olie
200 g feta - jeg er vild med Kirks gedeost i saltlage
Mynteblade til at pynte med
Dressing
2 spsk rødvinseddike
2 spsk god olie
1 spsk flormelis
2 spsk hakket estragon
1. Bland dressingen ved at røre alle ingredienserne sammen til sukkeret er opløst - stil til side
2. Placer hele rødbeder, eddike, sukker og vand i en gryde og bring i kog - lad det koge 20-25 min til rødbederne er møre. Ikke for møre, der må gerne være bid
3. Dræn rødbederne og lad dem køle af til de er til at håndtere
4. Smut eller skræl rødbederne og skær på tværs i tynde skiver
5. Læg rødbederne i et lag på en stor tallerken, fordel dressingen, bryd fetaen og pynt med mynte - en dejlig dejlig kombination!
TIP: Lad ikke fetaen ligge for længe, da den hurtigt trækker den røde farve op.
Igen beklager jeg billedekvalitetet af salaten - nu må mit kamera gerne komme hjem igen!
søndag den 4. marts 2012
En citrussalat med forårsfornemmelser (glutenfri)
Solen skinner, vi skal have gæster og livet er dejligt!
DET kalder på en god frisk salat med masser af skønne farver. Efter en tur i Irma kom jeg hjem med en pose med skønne økologiske clementiner, blodappelsiner og grapefrugter, som blev starten på denne skønne salat
Blodappelsinerne for tiden er helt fantastiske de smager fortryllende og er noget så smukke. Jeg havde også købt to flotte rækker lammekrone, så jeg tænkte, at menuen kom til at lyde som følgende:
Grillet lammekrone med dijon og peanuts
Mynte-olie
Kartofler stoppet med bacon og rosmarin
Citrussalat
DET kalder på en god frisk salat med masser af skønne farver. Efter en tur i Irma kom jeg hjem med en pose med skønne økologiske clementiner, blodappelsiner og grapefrugter, som blev starten på denne skønne salat
Blodappelsinerne for tiden er helt fantastiske de smager fortryllende og er noget så smukke. Jeg havde også købt to flotte rækker lammekrone, så jeg tænkte, at menuen kom til at lyde som følgende:
Grillet lammekrone med dijon og peanuts
Mynte-olie
Kartofler stoppet med bacon og rosmarin
Citrussalat
Til 4 personer
2 røde grape
2 clementiner
2 blodappelsiner
1 pakke feldtsalat
1 rødbede
Dressing
2 spsk saft fra resterne af citrusfrugterne (resterne, der sidder på hinderne og skallen)
1 stor spsk grov sennep
1 spsk olie
1 tsk flydende honning
1. Skræl rødbeden, skær den i tynde fine skiver og kom i en skål med koldt vand mens de andre ingredienser forberedes.
2. Fileter citrusfrugterne. Dette gøres nemt, ved at skære bund og top af frugten til man når frugtkødet. Skær skallen af uden at få for meget af frugtkødet med, men også uden at efterlade så meget af det hvide fra skallen.
3. Vend feldtsalat, fileter og rødbede sammen.
Ved at lægge rødbederne i koldt vand bliver de sprøde og udvandes, så overskydende farve siver ud i vandet og rødbederne afgiver derfor ingen farve til resten af salaten.
4. Lav dressingen ved at røre alle ingredienserne sammen.
Lige inden servering hældes dressingen over - gør det lige inden, da salaten bliver slatten.
Den smagte himmelsk og var perfekt til lammet og de salte peanuts.
Abonner på:
Opslag (Atom)




