onsdag den 19. december 2012
Lagkage (glutenfri)
I dag holder jeg fødselsdag og har drømt om en rigtig lagkage.
Tidligere år har jeg bagt alle mulige andre kager, men i år skal det være..
Det skal være en lagkage med birkesbunde, citroncreme, jordbær og flødeskum...
Bundene er en klassisk lagkagebund, som jeg har tilsat birkes - den bliver så fin at se på og giver en godt tekstur til de ellers florlette kagebunde.
Lagkagebunde
-giver to bunde
3 æg
150 g sukker
30 g basismel eller anden glutenfri melmiks
60 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
- evt. 2 spsk birkes
1. Forvarm ovnen til 175 C og fór en springform med bagepapir. Jeg plejer at smøre formen, tegne bunden op og derefter klippe ind til cirklen, så det ligner en sol, så er det nemmere at arbejde med
2. Pisk æg og sukker sammen til det bliver en tyk og hvid æggesnaps
3. Sigt mel, bagepulver og vanilje ned i æggesnapsen, tilsæt birkes og vend forsigtigt til det er helt rørt ud og hæld over i formen
4. Bag midt i ovnen i ca. 20 minutter eller til en nål kommer tør op - dæk eventuelt med folie, så toppen ikke tager for meget farve
5. Lad kagen køle af i formen og når afkølet, så kan kagen halveres
Min lagkage blev smurt med citroncreme, så jordbær og fyldt ud med flødeskum.
Original opskrift fra Glutenfrie Fristelser.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej! Har lige opdaget din blog, og jeg står allerede og savler over alle dine lækre opskrifter :P
SvarSletJeg er ikke selv glutenallergiker, men skal bage en lagkage til en stor fødselsdag i weekenden. Tror du man vil kunne tilsætte kakaopulver og lave en chokoladekage? Måske ved at erstatte noget af af melet? :)
Hej!
SletJa, du kan helt sikkert erstatte en smule med kakaopulver - tag en spsk fra og kom to spsk i, så tror jeg at hatten passer!
Hvor fint, at du laver glutenfri lagkage til gæsterne, så alle kan være med..
God fornøjelse!
//Katrine