tirsdag den 7. januar 2014
Grønkåls-chips
Det her er min nye yndlingssnack!
Sunde, nemt og utrolig velsmagende. Tre egenskaber der passer rigtig godt ind i mit køkken og helt sikkert også dit.
Denne udgave er med parmesan, men mulighederne er mange.
Mine favorit er:
* Parmesan (denne her)
* Sesamfrø
* Dukkah
* Harissa
De er klar på 15 minutter, så de er helt overskuelige!
Chipsene er flor lette og forsvinder næsten i munden fordi de bliver så sprøde.
Chipsene er lækre at drysse over en salat eller som knasende tilbehør, hvis de ikke bare spises som chips..
Kål-chips med parmesan
1 skål
4 stængler grønkål - eller anden kål
1 spsk olie
3 spsk parmesan, fint revet
salt og peber
Tænd ovnen på 150 C
1. Skær grønkålen fri fra stokken og skær i mundrette stykker
2. Vend kålen i olie og vend læg det ud på en bageplade med bagepapir
3. Drys med parmesan, salt og peber
4. Bag i ovnen ca 10 minutter eller til kålen er sprød
fredag den 23. august 2013
Nu også på Pinterest
Pinterest er jo den vi den ultimative måde at sortere alt, hvad man synes er skønt!
Derfor er bloggen her nu også udstyret med 'Pin it'-knap, så du kan samle opskrifterne og alt muligt andet ét sted..
Jeg er selv ret ny på Pinterest, men har allerede en hel del mapper og synes at det er den skønneste inspiration!
Jeg håber, at I vil bruge det og dele, hvad I synes inspirerer:)
Kig forbi mig på 'Katrine Jegind' på Pinterest..
Derfor er bloggen her nu også udstyret med 'Pin it'-knap, så du kan samle opskrifterne og alt muligt andet ét sted..
Jeg er selv ret ny på Pinterest, men har allerede en hel del mapper og synes at det er den skønneste inspiration!
Jeg håber, at I vil bruge det og dele, hvad I synes inspirerer:)
Kig forbi mig på 'Katrine Jegind' på Pinterest..
lørdag den 17. august 2013
Tigerrejer og pølse med piripiri-sauce
Det her er måske en lidt atypisk kombination, men det skal du slet ikke lade dig narre af! De er mega lækre og er en ny grill-favorit hos os..
Jeg har haft fornøjelsen af at prøvesmage nogle nye pølser, som er uden stivelse og et minimum af tilsætningsstoffer.
Nogle gange syntes jeg, at pølser er et uoverskueligt projekt. Mest fordi de indeholder så mange 'ingredienser', at jeg lidt mister lysten til at sætte tænderne i dem.
Men disse pøller fra Kokkens Favorit lister altså kun 6-8 ingredienser, hvor alle er nogle som man ved hvad er og kødindholdet er højt.
Pølserne er med paprika og soltørret tomat og er grovhakket, så de har en meget kødfuld konsistens og ikke en omgang skum som så mange andre..
Ingredienslisten er ret imponerende: 88% svinekød, løg, paprika 4,5%, soltørrede tomater 4,1%, salt, krydderier, konserveringsmiddel E250 og naturtarm - røget og kogt.
Rejer og pølse
Forret til 4
Forret til 4 personer16 Tigerrejer
4 krydrede pølser - som Kokkens favorit eller en god chorizo
16 tandstikker - uden mentholsmag:)
Piri-piri sauce
60 ml citronsaft
60 ml olie
1 fed hvidløg
1 lang rød chili
1/4 tsk Cayenne
1 tsk paprika
2 tsk sukker
salt og peber
1. Grillen startes - eller panden gøres klar med lidt olie
2. Læg tandstikkerne i blød i lidt vand - så brænder de ikke
3. Klargør tigerrejerne - ingen skal eller tarm - og skær pølserne ud i samme tykkelse som rejerne
4. Stik tandstikkerne igennem den ene ende af rejen, så igennem pølsen og så fange den anden ende af reje
5. Lav piri-piri saucen, hvor du blender alle ingredienserne i en lille blender til den er cremet og let grov i konsistensen
6. Pensel de små spyd og gril dem - 1-2 minutter på hver side, de skal virkelig ikke have særlig lang tid
Vi fik dem sammen med en cremet omgang guacamole og koriander..
Nem og lækker forret, som også er god på madpakken!
Pølserne kan købes i SuperBest og i LIC (Lærernes IndkøbsCentral i Herlev) og de får et stort 5-tal af mig!
PSSSTTTT Det er disse pakker i skal kigge efter
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
fredag den 26. juli 2013
Majs mexicana
Disse majs har jeg mange gange fået i Mexico - ikke liige sådan her, men de smager lige så godt, som jeg husker dem. Det er vel et okay fint succeskriterie!
Majskolber ala mexico
Til 4 personer
4 majskolber
1 dl koriander blade
2 dl aioli (2 dl mayo, 3 fed hvidløg, lidt salt og saft fra en halv lime)
1 spsk chilipulver
1 lime
1 dl revet parmesan
1. Majsene koges i 15 minutter eller laves på grillen. Hvis de laves på grillen, så lad majsene trække i vand i 10 minutter, så bladene ikke futter af og kornene dampes på grillen.
2. Riv osten og lav aiolien. Jeg plejer at komme komponenterne i glas, så vi selv kan bygge op og dosere ved bordet.
3. Mens majsene er varme og klar til at spise, så smøres aiolien på, drysses med parmesan, chilipulver, korianderblade og til sidst et skud limesaft.
Simpelt og ret så lækkert...
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
mandag den 22. juli 2013
Baconsalt - oh yeah!
Ja, egentlig lyder det lidt underligt, men så tænk lige over kombinationen: sprød bacon og salt - lige til at drysse på et æg eller et stykke grillet fisk.. Det var værd et forsøg værd - 5 point her fra!
Det er måske ikke lige på sommerhøjde med is, lækre safter og grill-opskrifter - men de små ting har også ret!
Jeg synes ikke, at der skal være fedt i sådan en salt, så jeg har brugt seranoskinke i stedet..
Baconsalt
1 pakke seranoskinke eller 5 skiver - uden fedtkanten
3 tsk grov havsalt i flager
1. Forvarm ovnen til 180C.
2. Fordel skinken på en bageplade med bagepapir.
3. Bag skinken til alle skiverne er sprøde
4. Lad skinken køle på køkkenrulle.
5. I en foodprocessor hakkes skinken. Når skinken næsten har den ønskede finhed tilsættes saltet og det hakkes en ekstra omgang.
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
mandag den 15. juli 2013
Grøngrød med fløde
Jeg har lige været i sommerhus med mine søde forældre på Nyord - en skøn idyllisk lille ø ud for Stege. Hvor end vi kørte var der små boder, hvor de lokale solgte nye kartofler, jordbær, ærter, krydderurter, blomster og ting de ikke helt vidste hvad de selv skulle med dem..
I en af de små boder var der de skønneste stikkelsbær - 500g for 15 kr!
Haps, med dem under armen susede jeg hjem og lavede grød.. Helt klart min yndlings bærgrød.
Stikkelsbær er også god i marmelade, da det forstærke andre frugters smag..
Stikkelsbærgrød
4 personer
2 dl vand
200 g sukker
1 spsk vaniljepulver
1. Bring vandet i kog
2. Hæld bærrene i og lad det koge op
3. Tilsæt sukker og vanilje og lad det simre til bærrene har den ønskede konsistens
Jeg synes at det er bedst at spise grøden med fløde! Muuums..
fredag den 12. juli 2013
Ispinde med avocado og hindbær
Avocado er perfekt til is! Den er cremet og sødlig, hvis den er moden..
Jeg har hørt, at det skulle blive isvejr snart igem , så jeg tror at jeg laver en ekstra omgang, så den er klar i fryseren!
Ispinde med avocado og hindbær
4-6 pinde
1 moden avocado
250 ml 50/50 mælk/fløde
1 spsk citronsaft
1/2 vaniljestang - kornene rørt ud i lidt kokossukker
1 bakke hindbær
Smag til med kokossukker, hvis det skal sødes ekstra..
1. Blend avocadoen lind og tilsæt fløde/mælk, citronsaft, vanilje og evt. sukker
2. Blend til det tykner
3. Vend hindbærene i og fyld på ispindeformene
4. Frys dem i minimum 3 timer
Isene har godt af at stå ude 15 minutter inden de skal spises og de skal hældes over med varmt vand for at få isen (hel) ud.
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
tirsdag den 9. juli 2013
Kiksekage (glutenfri)
Klassisk kiksekage!
Bombe så det vil noget, men nogle gange er det bare det der skal til. Efter en lang snak med pigerne på arbejdet, så blev vi enige om at den skulle laves helt tro traditionen; men palmin! Den kan også laves med kokosolie..
Kagen har fået et ordentligt drys med tørret hindbær, som løfter kagen med den tunge chokoladesmag.
Kiksekage med hindbær
125 g kakao
200 g flormelis
3 pasteuriserede æg
250 g palmin
Glutenfrie mariekiks
2 spsk frysetørret hindbær
1. Smelt palminen og lad det køle lidt af
2. Pisk kakao, flormelis og æg sammen
3. Bland palminen ned i kakaomassen og pisk!
4. Læg bagepapir i en brødform og fyld skiftevis med kiks og kakaomassse
5. Sæt kagen til at køle i køleskabet til den er fast
Husk lige inden du tager et kæmpe stykke, at den ligger virkelig tungt - så er det sagt!:)
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
Bombe så det vil noget, men nogle gange er det bare det der skal til. Efter en lang snak med pigerne på arbejdet, så blev vi enige om at den skulle laves helt tro traditionen; men palmin! Den kan også laves med kokosolie..
Kagen har fået et ordentligt drys med tørret hindbær, som løfter kagen med den tunge chokoladesmag.
Kiksekage med hindbær
125 g kakao
200 g flormelis
3 pasteuriserede æg
250 g palmin
Glutenfrie mariekiks
2 spsk frysetørret hindbær
1. Smelt palminen og lad det køle lidt af
2. Pisk kakao, flormelis og æg sammen
3. Bland palminen ned i kakaomassen og pisk!
4. Læg bagepapir i en brødform og fyld skiftevis med kiks og kakaomassse
5. Sæt kagen til at køle i køleskabet til den er fast
Husk lige inden du tager et kæmpe stykke, at den ligger virkelig tungt - så er det sagt!:)
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
søndag den 7. juli 2013
Syltede rødløg
Jeg er i fuld gang med at få fylde alle de glad vi har til overs med alt muligt dejligt - i dag blandt andet syltede rødløg, hyldeblomsteddike og råsyltede rabarber.
Syltede rødløg har vi ret tit i køleskabet, da det er lækkert og billigt tilbehør, som både kan spises til kød, kommes i salater og på en hotdog!
Syltede rødløg
1 glas
2 rødløg, tynde både
3 dl eddike
2 spsk sukker
1 tsk salt
2 laurbærblade
1 spsk pink peberkorn - eller 5 almindelige peberkorn. Jeg kan godt lide de pink, da de også smager skønt når de er syltet.
1. Kog alle ingredienser - undtagen løg- op
2. Når sukker er opløst, så kom løgene i og kog med i et par minutter.
3. Hæld løg og lage på et skoldet glas
De holder ret længe på køl..
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
fredag den 5. juli 2013
Pizza med blomkålsbund (glutenfri)
Mmmmmm pizza med sprød kant og masser af smag!
Nogle gange når jeg taler med andre om at jeg ikke spiser gluten, fordi jeg ikke kan tåle det, så siger de at de aldrig kunne forestille sig en hverdag uden.
Jeg tror at det tit er fordi, at det kan være lidt skræmmende at skulle til at finde på andre ting at spise. Jeg har personligt ikke trang til at kopiere direkte over fra en glutenholdige kost til det jeg spiser nu - for så tror jeg at jeg ville blive skuffet. Næsten umuligt med godt sejt brød, kort holdbarhed og måske har jeg da jeg var lille bare haft for mange dårlige glutenfrie brødoplevelser og derfor har jeg ikke de store brødvaner.
Derfor synes jeg, at det er nemmere at skifte konceptet helt ud. Som eksempelvis her, hvor det ikke er en brødbund, men af grøntsager.
Når det er lavet af noget helt andet, så kan man ikke rigtig sammenligne...
Jeg er virkelig glad for denne opskrift, ligesom jeg er ret vild med grøntsagsfladbrødene.
*Blomkålspizza*
1 bradepande
Bund
400g blomkål, fint hakket
2 æg
150 g revet ost
2 spsk HUSK
1 spsk tørret oregano
Toppings
3-4 dl tomatsauce
2 dl revet ost
5 skiver parmaskinke
5 skiver chorizo
1 lille glas syltede artiskokker
Hvidløgsolie
Basilikum
1. Tænd ovnen på 250 C
2. Bland alle ingredienserne til bnden og rør godt
3. Hæld ud på en bageplade med bagepapir og fordel dejen på hele pladen (eller lav små frokostpizzaer)
4. Bag bunden i ovnen i ca. 15 minutter eller til let gylden
5. Smør tomatsaucen ud, fordel osten og fyld
6. Bag i ovnen ved 225 C ingen i 15 minutter
Den kan så absolut anbefales som kold frokost!
PS: Endnu en opskrift fra Jane Faerber fra Madbanditten:) - køb den bog, den er skøøøn!
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
torsdag den 4. juli 2013
Oopsies - lyse bløde fladbrød (glutenfri)
De her er lidt sjove - det er slet ikke en konsistens jeg lige kender. De er luftige, lidt seje og erstatter vel lidt en almindelig overskåren blød bolle..:)
Men de er absolut et forsøg værd, for de smager skønt. For mig et de et lille afbræk i en meget kernefuld kost med stenalderbrød og knækbrød.
De kan lavet i forskellige varianter og jeg tænker at de kan trække alt fra at lave dem søde til at komme frø i til måske tørrede tomater eller spinat.
Denne udgave er med sesamfrø. Oprindeligt laves de af Philadelphia smøreost, men jeg laver dem med skyr og de bliver lige så fine trods meget mindre fedt. Den oprindelige opskrift er fra 'Spis dg glad & mæt' fra Madbanditten.
Oopsies
ca. 8
3 æg
100 g skyr
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1 spsk HUSK
2 spsk sesamfrø
- Tænd ovnen på 150 C
- Del hvider og blommer i hver deres skåle
- Pisk hviderne stive med salt
- Pisk æggeblommerne med skyr, bagepulver og HUSK
- Vend æggehviderne i æggeblommemassen og vend også sesamfrøene i
- Fordel på en bageplade - de forbliver den størrelse de bliver fordelt i
- Bag ca. 30 minutter
Hyldeblomstkage med rabarber (glutenfri)
Har du også stået og lavet hyldeblomstsaft med hyldeblomst og citrusfrugter? Så har du sikkert smidt kvaset ud..?
Jeg har tidligere vist, hvordan du kan lave marmelade ud af det og nu har jeg en opskrift til... En hyldeblomst/mandelkage!! Og UUUHHM hvor den smager af sommer..
Hvis ikke du har gjort det endnu, så skynd dig ud og pluk nogle hyldeblomstskærme og kom igang inden det er for sent!
Hyldeblomst//mandelkage
400 g hyldeblomstkvas (kogt og drænet) se her, hvordan du får det
5 store æg
200 g mandelmel
180 g sukker
1 tsk bagepulver
3 stængler rabarber (valgfrit)
3 stængler rabarber (valgfrit)
- smør og sukker til formen
1. Forvarm ovnen til 190 C
2. Skær rabarberne ud i 2 cm stykker og hæld over med kogende vand - lad dem stå og hvile i det varme vand til du skal bruge dem til sidst
2. Skær rabarberne ud i 2 cm stykker og hæld over med kogende vand - lad dem stå og hvile i det varme vand til du skal bruge dem til sidst
3. Pisk æggene luftige - 5-6 minutter eller der omkring
4. Rør så sukker, bagepulver, mandelmel og hyldeblomstpure i
5. Sigt mandelmel og bagepulver, så klumper opløses og bagepulveret blandes godt med melet
6. Vend mandelmiksen i dejen
7. Stik rabarberstykkerne ned i kagen i en springform, så de er jævnt fordelt i dejen
5. Sigt mandelmel og bagepulver, så klumper opløses og bagepulveret blandes godt med melet
6. Vend mandelmiksen i dejen
7. Stik rabarberstykkerne ned i kagen i en springform, så de er jævnt fordelt i dejen
tirsdag den 2. juli 2013
Clafoutis (glutenfri)
Nej, det er ikke en sygdom og det er ikke noget der smitter.. Aller højest er det noget man virkelig kan blive afhængig af!
Clafoutis er en fransk bagt creme med eksempelvis frugt.. Fast og cremet - sød og frisk med frugten..
Jeg fik clafoutis første gang, da jeg arbejdede hos Fusagers Køkkenskole i Provence, hvor vi skulle finde desserter uden gluten. En anden favorit blev olivenolieis med krydder- og rødvinspoacherede figner(!!)..
Denne udgave er en helt forenklet udgave og ikke klassisk fransk, men til gengæld super nem!
Den er også skøn med æble, pære eller hindbær som på nogle af billederne..
Clafoutis med kirsebær
20 kirsebær - med sten, det smager bedst
4 æg
80 ml honning
120 ml sødmælk
120 ml fløde
60 ml havremel - eller anden glutenfri mel som mandelmel
1. Tænd ovnen på 175 C
2. Smør en form med smør og ryst med sukker
3. Pisk æg og honning sammen
4. Tilsæt mælk, fløde og mel og rør ud
5. Fordel bærrene i formen og hæld massen over
6. Bag midt i ovnen 30-40 minutter eller til massen er fast
SÅ let er det!
Nyd den når den er let afkølet og med masser af friske bær oven på..
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
mandag den 1. juli 2013
Salat med jordbær, edamame og jordbærdressing
Det er lige nu at de danske jordbær er aller dejligst! Smæk en hurtig salat sammen, blend nogle jordbær og hæld over - en rigtig sommersalat!
Jeg fik denne forleden hos svigerfamilien, hvor der altid er de dejligste salater <3
Salat med jordbær, edamame og jordbærdressing
1 bakke blandet salat
1 stor bakke jordbær, skiver
2 avocadoer, skiver
1 spsk lys eddike
- Skyl salaten
- Hæld kogende vand over edamamebønnerne
- Skær jordbærene i skiver. Hvis der er jordbær der er lidt stødt, så læg 4-5 stykker til side til dressingen
- Blend 4-5 jordbær med 1 spsk eddike - smag til
- Skær avocadoen ud til sidst og kom dressingen over
Voila!
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
mandag den 10. juni 2013
Knækbrød #2
De nemmeste knækbrød - EVER!
Frø, kerner, vand, æg og salt. Det er jo næsten, hvad alle har i deres køkken i forvejen.
Herhjemme forsvinder en bageplade knækbrød på to dage. De bliver spist med ost til morgen, til et kogt æg, snack eller i madpakken --> pist væk!
Igen er opskriften fra Madbandittens bog 'Spis dig mæt og glad'..<3
Knækbrød
1 bageplade
2 dl hørfrø
1 1/2 solsikkefrø
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 tsk salt
1 æg
1 1/2 dl koldt vand
1. Varm ovnen til 125 C
2. Bland frø, kerner og salt sammen
3. Rør æg og koldt vand sammen og rør i frø-blandingen
4. Lad det hvile i en times tid
5. Fordel massen på en bageplade med bagepapir - den er lidt våd..
6. Bag i ovnen i 1 time og 30 minutter eller til det er let gyldent
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
Abonner på:
Opslag (Atom)