Viser opslag med etiketten Fisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fisk. Vis alle opslag
onsdag den 8. maj 2013
Frokost i Torvehallerne
Min kæreste og jeg har lige nydt den dejligste frokost i Torvehallerne. Stor lækker tallerken til at dele fra HAV - frit valg imellem noget lækkert og noget endnu mere lækkert. Så lidt svært valg:)
Man kan vælge 4 typer fisk og 3 salater.
Af fisken blev det til lynstegt tun med sesam, tigerreger med hvidløg, blækspruttesalat med peberfrugt og en skøøøn helleflynder-ceviche.
Salaterne var lige så lækre; edamamesalat, marinerede tørrede tomater og quinoa-salat.
Det kan klart anbeales og er en rigtig hyggelig delemad - hele tallerknen (og brød til Niclas) 175kr og det var det hele værd!
søndag den 9. september 2012
Rødbede-gravet laks med syltede grønne hyldebær og wasabidressing
'Jeg har gravet en laks' - det synes jeg lyder virkelig sejt! Og det gik godt og den blev meget smuk.
Det er vel egentlig en traditionel gravet laks, men så bare med rødbede. Rødbeden giver en stærk pink farve, som bliver forstærket af laksens orange farve.
Jeg har ikke før kastet mig ud i at grave noget, men da jeg første gang fik denne smukke laks til morgenmad med to sprøde rösti, avocado, wasabimayo og sorte sesam, så var jeg forelsket! Det var sådan en dejlig kombination og laksen var så betagende..
Jeg har altid tænkt, at det er lidt vovet, at lade fisk ligge længere tid end to dage efter indkøb hos fiskemanden, så jeg var ret spændt på om den var modnet i køleskabet på 2. dagen eller om den var gået helt i vasken..
Laksen var en del af menuen til weekendens havemiddag og blev serveret med syltede grønne hyldebær, wasabidressing og persilleblomster.
Hvis du ikke lige står og skal bespise 30 gæster, så kan denne opskrift bare skæres ned til eksempelvis en almindelig laksebøf.
Opskriften er fra Jamie Oliver og han har lavet en skøn video, hvor han gennemgår processen, se her.
Og hvis du heller ikke liiige har syltede grønne hyldebær i køleren, så kan det erstattes med kapers - syltede grønne hyldebær kaldes for nordens kapers.. Dog er hyldebærene en del letter og frugtagtig i smagen og ikke så salt/sure.
RØDBEDEGRAVET LAKS MED SYLTEDE GRØNNE HYLDEBÆR OG WASABIDRESSING
Af en side laks
Alle ingredienser er lidt på slump og varierer efter størrelsen på laksen. Her er det baseret på en 1/2 laks, som vejede 1,7 kg før skindet blev skåret af.
1/2 laks uden skind og udbenet - få det gjort hos fiskehandleren
8 spsk groft salt, uden jod
3 spsk rørsukker
2 spsk fintrevet peberrod
3 rødbeder, groft revet
3-4 cl vodka eller snaps
2 bundter dild
Fintrevet citronskal fra 1 citron
Noget tungt, der dækker hee fisken - fx mursten eller en stor steg
onsdag den 25. april 2012
lørdag den 7. april 2012
tirsdag den 13. marts 2012
Noget på krogen - fisketur på sundet
Hvert år arrangerer jeg en fisketur på Øresund. Om sommeren fisker vi efter fladfisk, hvor vi afslappet kan spise en god frokost, nyde solen og vente på det spændende øjeblik, hvor stangen bevæger sig. Nu et det koldt og så fisker vi efter sild og torsk - og det fik vi!
En dag på havet, hvor himlen var blå, det var vindstille og ikke en bølge på vandet. En rigtig forårsdag, hvor det er for varmt med overtøj, men for koldt uden..
Vi var 9 afsted på båden med afgang kl 8 fra Dragør havn. Alt er arrangeret for os, vi skal bare have godt med tøj på, madpakke og en søsygepille i blodet for en sikkerhedsskyld:)
Om vinteren tager det ca 1 time at sejle ud, så vi sad omme bag i og sad i læ for vinden. Når skipper kunne se stimer på ekkoloddet, så er det med at være klar ved stangen, når han ringer med klokken og så lade blinket og sildeforfanget falde til bunds. Så hiver man op og ned i stangen og vupti, så er der noget der rykker.. En helt utrolig lykke:) Når skipper ringer med klokken igen, så er fiskene væk og så starter søgningen igen.. sådan fortsatte det i 8 solrige timer.
Dejligt selskab og god fangst..
40 sild og 2 torsk planlægger jeg skal blive til:
Stegte sildefileter i sennep og havre
Fish'n'chips med tartar sauce

Abonner på:
Opslag (Atom)