Viser opslag med etiketten kød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kød. Vis alle opslag

lørdag den 17. august 2013

Tigerrejer og pølse med piripiri-sauce


Det her er måske en lidt atypisk kombination, men det skal du slet ikke lade dig narre af! De er mega lækre og er en ny grill-favorit hos os..

Jeg har haft fornøjelsen af at prøvesmage nogle nye pølser, som er uden stivelse og et minimum af tilsætningsstoffer. 
Nogle gange syntes jeg, at pølser er et uoverskueligt projekt. Mest fordi de indeholder så mange 'ingredienser', at jeg lidt mister lysten til at sætte tænderne i dem. 
Men disse pøller fra Kokkens Favorit lister altså kun 6-8 ingredienser, hvor alle er nogle som man ved hvad er og kødindholdet er højt. 
Pølserne er med paprika og soltørret tomat og er grovhakket, så de har en meget kødfuld konsistens og ikke en omgang skum som så mange andre..
Ingredienslisten er ret imponerende: 88% svinekød, løg, paprika 4,5%, soltørrede tomater 4,1%, salt, krydderier, konserveringsmiddel E250 og naturtarm - røget og kogt.



Rejer og pølse
Forret til 4

Forret til 4 personer16 Tigerrejer
4 krydrede pølser - som Kokkens favorit eller en god chorizo
16 tandstikker - uden mentholsmag:)

Piri-piri sauce

60 ml citronsaft
60 ml olie
1 fed hvidløg
1 lang rød chili
1/4 tsk Cayenne
1 tsk paprika
2 tsk sukker
salt og peber

1. Grillen startes - eller panden gøres klar med lidt olie
2. Læg tandstikkerne i blød i lidt vand - så brænder de ikke
3. Klargør tigerrejerne - ingen skal eller tarm - og skær pølserne ud i samme tykkelse som rejerne
4. Stik tandstikkerne igennem den ene ende af rejen, så igennem pølsen og så fange den anden ende af reje
5. Lav piri-piri saucen, hvor du blender alle ingredienserne i en lille blender til den er cremet og let grov i konsistensen
6. Pensel de små spyd og gril dem - 1-2 minutter på hver side, de skal virkelig ikke have særlig lang tid

Vi fik dem sammen med en cremet omgang guacamole og koriander..

Nem og lækker forret, som også er god på madpakken!

Pølserne kan købes i SuperBest og i LIC (Lærernes IndkøbsCentral i Herlev) og de får et stort 5-tal af mig!

PSSSTTTT Det er disse pakker i skal kigge efter



Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

tirsdag den 28. maj 2013

Cleavers Meat Market -> Meat-crush

Jeg har for tiden et lille crush på Cleavers Meat Market..
På vejen hjem fra arbejde slår jeg vejen forbi Torvehallerne, slistrer mig til montren og drømmer om, hvad jeg skal lave til aftensmad.
Jeg har aldrig brugt penge på at købe mørkt kød, fordi jeg alligevel bliver så skuffet når det er tilberedt. Men når det kommer til kødet fra CMM, så disker jeg gerne op med sedlerne! Og egentlig ikke fordi at det er specielt dyrt, men det er virkelig en luksusting for mig at købe kød hos en slagter og her er det det hele værd!

Kødet er mørt, der er kyndig vejledning og så kan jeg få det vakumeret med urter, krydderier, hvidløg, chili.. ALT muligt lækkert!
Vakumeringen gør at porerne åbner sig og hurtigere trækker smagen ind - very nice!

De fire største hits hos mig er nyretap, flankekød, svinekæber og nakkekoteletter.

Nyretap og flankebøf 125,-
10 x svinekæber 125,-
6 x nakkekoteletter 100,- ... Don't hang me up on it!

Prøv det, det er mega lækkert!


mandag den 6. maj 2013

Spicy frikadeller på citrongræs med grov salsa (glutenfri)


Sommermad på tagterrassen - det bliver ikke bedre!

Solen går ned bag mig og glimter pink i tagenes vinduer - et glas kold vino i hånden og en virkelig god weekend er rundet af med manér...

Saftige frikadeller som er fyldt med smag. Salsaen er grov, sur, sød og spicy... Mega lækkert koldt på madpakken - hvis der er mere tilbage..:)

Spicy frikadeller på citrongræs // grov salsa
8 stk

400 g hakket kalv og flæsk
1 æg
1 sort spsk maizena eller kartoffelmel
ca. 1 dl væske - lidt ad gangen
1 stort fed hvidløg, presset
1/4 tsk chiliflager
1/4 tsk tørret citrongras
Skallen af 1 lime, fintrevet
1/2 tsk salt
Peber
4 citrongræs stænger, halveret

1. Rør alle ingredienserne sammen - undtagen citrongræsstængerne. Tilpas farsen med maizena og væske - de må ikke være for bløde. Lav en tester for smagen ved at lave en mikro frikadelle på panden.
2. Tryk farsen omkring de halverede citrongræs i ønskede størrelser.
3. Steg på på varm pande med olie og skru ned og steg til de er færdige, 15-20 minutter.


Grov salsa
(Stoor portion, så der er til madpakken)

1 agurk, tern
1 mango, tern
1 rødløg, tern
1 dåse majs, drænet
2 avocadoer, tern
4 dl edamamebønner, optøet
1 bundt koriander
1 tsk chili (jeg bruger flydende)
4 spsk æbleeddike

Skær alle faste ingredienser i tern, hak koriander og hæld det flydende over - rør. 

Simpelt og så forfriskende!


Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her



onsdag den 23. januar 2013

Sticky kyllingespyd (glutenfri)


Lækre saftige og klistrede kyllingespyd på den sunde måde..
De blev over al forventning og kan virkelig anbefales - både varme og kolde.
En kombination af sødmen fra dadlerne og den krydrede smag fra ingefæren og chili er helt perfekt.


Sticky kyllingespyd
12 spyd - to per person + rester til dagen after:)

5 stk kyllingbryst
20 g frisk ingefær
15 dadler, uden sten
1 chili, ca 5 cm
1 fed hvidløg
Saft fra 2 lime
6 spsk tamari eller glutenfri soya
1/4 tsk salt
12 bambusspyd

1. Læg bambuspinde i blød
2. Blend marinaden til det bliver en tyk pasta
3. Skær kyllingen i mundrette stykker, læg dem i en pose med marinaden og 'masser' posen, så det hele bliver fordelt. Lad det trække i køleskabet i min. 1 time.
4. Kom kyllingen på spyd og fordel den resterende marinade fra posen på spydene
5. Bag spydene på en bageplade i ovnen ved 170 grader i 15-20 minutter

mandag den 11. juni 2012

Langtidsstegt nakkefilet ala pulled pork (glutenfri)


Nu er grillsæsonen over os - i hvert fald ifølge kalenderen, men der er klart en fejl i kommunikationen imellem vejrguderne og kalenderen.. 
Jeg har indkøbt et stykke nakkefilet, som jeg havde tænkt mig skulle blive til en eller anden version af pulled pork.
Pulled pork er det ypperste, ultimativo, uopnåelige, ekstravergansa stykke tungesmeltende kød, som enhver kun kan savle over.. Så med chancen for, at jeg har hypet det en smule, så vil jeg bare lige sige at denne udgave bare er en wannabe.
Det er ikke kun fordi, at det regner at det bliver en light udgave, det er også fordi at en vaske ægte pulled pork kræver en grill, så lang tid som man overhoved gider at vente på et stykke kød og så røgbrænde, som kan danne røg under tilberedningen..
Flere af disse ting har jeg slet ikke...


SÅ derfor bliver det den "hurtige metode" ved at stege kødet i 10 timer ved 100 C i ovnen.. Den er i hvert fald nem!


Først blandes en masse gode krydderier med brun farin, så masseres det ind i nakkefileten, ind i ovnen ved 100 C til kødet er så mørt at det kan hives fra hinanden.
Traditionen tro serveres pulled pork i en sandwich med coleslaw og det har jeg også tænkt mig..

De mest vigtige ingredienser
1 bog
1 lænestol
1 hel dag


Næst vigtigste ingredienser
1 nakkefilet fra gris, denne vejede 1,7 kg
Rub'en:
4 spsk brun farin
2 spsk paprika
1 stor tsk koriander
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt chili
1 spsk salt
1 tsk peber

1. Tænd ovnen på 100 C
2. Bland alle krydderierne til rub'en sammen og masser det derefter ind i kødet. Det må gerne tage 5 minutters tid at massere rub'en ind.
3. Læg kødet på en bageplade med bagepapir og sæt midt i ovnen. Sæt et stegetermometer i, så du ved når stegen er kommet op på næsten 95 C, for så er den færdig!


Vente, vente, vente, vente


4. 8 timer står stegetermometeret på 96 C og stegen har dannet en mørk karamelagtig bark og kødet er ved at falde fra hinanden.


Hele huset dufter skøøønt!


5. Lad kødet hvile 20 minutters tid.
6. Trævl kødet med to gafler.


Kødet kan blandes i en marinade, hvis det ønskes - jeg brugte en blanding af balsamicosirup, lidt champagneeddike og grov sennep.


Vi spiste det med sregte kartofler med purløgspesto og coleslaw... Absolut en favoritmiddag!





søndag den 1. april 2012

Bearnaise - fra bunden (!!) og den heelt gode culottesteg (glutenfri)


En god hjemmerørt bearnaise er den ultimative sovs og behøver stort set ikke andet tilbehør end sig selv! 



Jeg har prøvet kræfterne af med at lave en helt fra bunden - og det gik godt!! Ingen skilt sovs, ikke for syrlig, havde masser af smag og en god konsistens.. den eneste kritik var, at der var for lidt! 
Jeg synes ikke, at det var svært, men det krævede et par enkle trin. Nogle af dem kan man selvfølgelig springe over og snyde...

Der er også en opskrift på en virkelig god culottesteg!

søndag den 4. marts 2012

Grillet lammekrone med dijon og peanuts (glutenfri)

Hvis jeg rigtig skal ud og rutte med pengene og bruge dem på kød, så er lammekrone en sikker vinder. Det er let at lave, smager skønt og er altid mørt. 
Det er ikke alle lammeudskæringer, som jeg er lige stor fan af. Denne er mild, men smager karakteristisk af lam. 
Den klassiske krydring af lam er hvidløg og rosmarin, men denne her med dijon og ristede saltede peanuts er utrolig raffineret. 
Senneppen giver lidt bid til det fine kød og nødderne med den saltede ristede smag understreger lammets smag.



Lammekrone er prismæssigt en lidt pebret udskæring, men jeg synes at den kan fås helt rimelig hos halal-slagtere. Jeg købte knap 3 kg for 258 kr... Men det var absolut det værd!


Her er mit bedste bud på lammekrone, som blev serveret med mynte-olie, ristede bacon-kartofler og en frisk citrussalat.

søndag den 29. januar 2012

Kyllingedeller (glutenfri)


Nemme og billige..
Denne udgave af kyllingedeller er bare en af mange, som har været igennem vores køkken. Vi har mindst prøvet 10 forskellige udgaver, men her er favoritterne..


Kyllingedeller med:
- Feta og timian
- Soltørrede tomater
- Gulerod og squash
- Et skvat soja (glutenfri) og sesamfrø
- Hvidløg og parmesan


Mulighederne er mange! De ryger hurtigt og bliver brugt både til frokost på farten, en eftermiddagssnack og aftensmad. Jeg laver altid dobbelt portion og kommer resten i fryseren - så længe de holder!


Her er grundopskriften..