Viser opslag med etiketten Chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chokolade. Vis alle opslag

tirsdag den 9. juli 2013

Kiksekage (glutenfri)

Klassisk kiksekage!
Bombe så det vil noget, men nogle gange er det bare det der skal til. Efter en lang snak med pigerne på arbejdet, så blev vi enige om at den skulle laves helt tro traditionen; men palmin! Den kan også laves med kokosolie..
Kagen har fået et ordentligt drys med tørret hindbær, som løfter kagen med den tunge chokoladesmag.

Kiksekage med hindbær

125 g kakao
200 g flormelis
3 pasteuriserede æg
250 g palmin
Glutenfrie mariekiks
2 spsk frysetørret hindbær

1. Smelt palminen og lad det køle lidt af
2. Pisk  kakao, flormelis og æg sammen
3. Bland palminen ned i kakaomassen og pisk!
4. Læg bagepapir i en brødform og fyld skiftevis med kiks og kakaomassse
5. Sæt kagen til at køle i køleskabet til den er fast

Husk lige inden du tager et kæmpe stykke, at den ligger virkelig tungt - så er det sagt!:)



Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

torsdag den 6. juni 2013

Frosne banan-bites med chokolade


Åhh så simpelt!
Kolde mundrette bananstykker med knasende chokolade - lige hvad jeg kan holde ud i disse varme sommerdage.

I samme omgang dyppede jeg abrikoser og dryssede med revet limeskal - hvis du er til tørret frugt, så er det altså et hit..:)

Frosne banan-bites

2-3 bananer
200 g chokolade
evt. kakaonibs

1. Hak chokoladen og smelt den over vandbad
2. Skær bananerne i skiver - 2 cm cirka.
3. Dyp i chokoladen og læg i et fad med bagepapir - fadet skal kunne passe ned i fryseren..
4. Frys stykkerne i minimum 1 time.

Hvis der skal drysses noget på, så gøres det inden stykkerne lægges i fryseren...:) 


Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

torsdag den 2. maj 2013

Blåbær med hvid chokolade - lakrids eller hindbær


Årets første sommersnack:)
Den sødeste lille snack der smager helt himmelsk. 
Både til at toppe is, kage eller bare som sig selv, som en delikat og let dessert.

Det er super nemt!


Blåbær med hvid chokolade

1 Bakker blåbær, på køl
100 g hvid chokolade
Hindbærpulver, lakridspulver eller begge:) - efter smag og behag

1. Smelt chokoladen over vandbad
2. Når chokoladen er smeltet rører pulveret i - jeg brugte 1 tsk pr. 100 g
3. dyp de kolde bær i chokoladen og læg den på en bageplade med bagepapir
4. Drys med ekstra pulver..

Voila! Nu er vi klar til sommer:)


Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

fredag den 15. marts 2013

Banankage (glutenfri)


Der er kun én ting at gøre, når der ligger plettede bananer i frugtkurven - kage.
Denne kage er ikke super usund, så den kan vist godt spises med god samvittighed:)
Den er svampet og fyldt med store chokoladestykker - god med en klat creme fraiche eller bare plain..

Banankage med chokolade

3-4 modne bananer
8 dadler
3 dl basismel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
2,5 dl groft hakket chokolade
2 æg
110 g smør, smeltet - let afkølet
1,25 dl form for yoghurt, skyr, creme f.
1 tsk vanilje
skal fra 1 øko appelsin
Mandelflager

1. Tænd ovnen på 190 C
2. Mos bananerne og dadlerne
3. Bland de tørre ingredienser, chokolade og appelsinskal
4. I en anden skål rør æg, yoghurt og smeltet smør sammen
5. Rør det våde i det tørre og til sidst rør bananer og dadler i
6. Hæld i en smurt brødform, drys med mandelflager og bag i ca. 50 minutter

Lad kagen køle godt af, før den skæres, da den er meget fugtig og har brug for at sætte sig..




Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

mandag den 11. marts 2013

Marcel chokoladekage (glutenfri)

Klassikeren Gâteau Marcel er en sand crowd pleaser - Kongen af chokoladekage!
Og den er så nem at lave, at det er helt tosset at den smager så godt:)

Kagen er en 'mousse'-kage, hvor halvdelen bages til en brownie og den anden halvdel lægges ovenpå som en luftig klistret mousse. En uhyggelig kombination..


Marcel
8-10 personer

175 g chokolade, 70%
175 g smør
175 g sukker
4 bægre past. æggeblommer
3 bægre past. æggehvider
Kakao til drys

Forvarm ovenen til 165 C og for en springform med bagepapir
Kagen kan også laves i en almindelig brødform, men få passet bagepapiret godt til, så der ikke er for meget og den er nem at hive op af formen.

1. Hak chokoladen fint
2. Smelt smørret og hæld over chokoladen - rør til al chokolade er smeltet
3. Pisk æggeblommer med 2/3 sukker til det bliver luftigt og lysegult
4. Pisk æggeblommerne stive, mens den resterende 1/3 sukker tilsættes lidt efter lidt
5. Vende smør/chokolademassen i æggeblommerne
6. Vend forsigtigt de stive hvider i chokoladen
7. Hæld halvdelen af moussen i springformen og bag i cirka 30 minutter
8. Tag kagen ud - den falder lidt sammen under afkøling.
9. Når kagen er nogenlunde afkølet, så fordel den resterende mousse i formen og lad kagen hvile i køleskabet

Drys med kakao inden servering og server evenuelt med noget syrligt, for at veje lidt op for kagens fyldighed og fedme.
Kagen er klart bedst, hvis den er kold, da den er nemmere at skære og smager bedre..




Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

fredag den 1. februar 2013

Chokoladetrøfler med hindbær- og passionsstøv

Disse små bidder er syndige og fløjelsbløde. Det syrlige fra frugtpulveret er lige prikken over i'et sammen med den kraftige chokoladesmag.. Det er CHOCOLATE HEAVEN, at sætte tænderne i sådan en firkant..

Det er super nemt og de kan varieres med coating, blandes med nødder, frugt.. Anden chokolade.. Mulighederne er mange!


Chokoladetrøfler med hindbær- og passionfrugtsdrys
Form ca. 25x20 cm

600 g mørk chokolade
180 ml fløde
2 spsk kakaopulver - jeg brugte en klassisk o'boy:)
1 tsk hindbærpulver til at blande i kakaoen
Frydetørret frugtpulver, som her passion og hindbær

1. Hak chokoladen fint og smelt over vandbad - rør så lidt som muligt!
2. Imens lad fløden akkurat nå kogepunktet. Hæld det over chokoladen og rør til det er rørt helt sammen
3. Hæld chokolademassen i en form beklædt med bagepapir og stil på køl
4. Når chokoladen har sat sig er den lige til at skære ud eller rulle op med en ske
5. Bland kakaopulver og hindbærpulver og vend stykkerne heri. Drys med passions og hindbærpulver..

PS: Billedet her er fra min fødselsdag i december og som jeg tidligere har skrevet, så har jeg nu været uden sukker i 3 uger og det overholder jeg altså stadig - jeg snyder ikke!

onsdag den 28. november 2012

Minimuffins med chokolade og jordbærstøv (glutenfri)

Der er travlt på mit studie og vi alle er optagede af vores tegneprojekter..

De her små chokoladeskatte skulle gerne give et lille smil i disse travle dage, hvor vi er ved at gøre klar til midvejskritik..


Chokoladebidder
30 små muffins eller 1 springform

100 g smør
200 g chokolade
200 g sukker
4 æg
kakao og jordbærpulver til pynt

1. Forvarm ovnen på 180 C
2. Smelt chokolade og smør over vandbad
3. Når chokoladen og smørret er smeltet, så tag skålen af varmen og rør sukkeret i - rør godt
4. Når massen ikke er for varm længere, så rør æggene i lidt af gangen
5. Fyld formene - 1 spsk i hver - og bag i ca. 10 minutter. De hæver lidt op, men vil falde sammen, når de afkøles. Hvis du bager en hel kage, så fór en springform og bag i ca. 30 minutter.

Lad kagerne køle af og pynt med drysset kakao og jordbærpulver.




<3


Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

onsdag den 7. november 2012

Marmorkage -> brownie-cheese-cake med hindbær (glutenfri)





Okay, ret god kage..

Den er overalt i madblogland og jeg kan da heller ikke stå over!
Det er den perfekte kombination af brownie og creamcheese med begravede hindbærskatte.

Denne her er inspireret fra fantastiske The Food Club, men denne er afglutenficeret og ændret en smule.


Brownie//cheese cake med hindbær
Stor kageform

300 g smør
1 dl chokoladeknapper
*
6 dl sukker
4 æg
*
2 dl Glutenfri melbanding
2 dl Kakaopulver
0,5 tsk salt
*
200 g Smøreost, neutral
200 g Mascapone - eller kun 400 g smøreost
2 æg
1 tsk vaniljeekstrakt
3/4 dl sukker
4 dl frosne hindbær - andre bær kan også bruges, men hindbær synes jeg er bedst, da de er syrlige

1. Tænd ovnen på 175 C
2. Smelt smør og chokolade i en kasserolle
3. Pisk æg og sukker sammen
5. Bland gf mel, kakaopuver og salt sammen for sig, så det er fordelt grundigt
6. Tilsæt den let afkølede smør/chokolade masse til æg og sukker og rør til det er rørt sammen
7. Tilsæt melet og rør sammen
8. Hæld browniedejen i en bradepande (40x30 ca) med bagepapir i


9. Rør alle ingredienserne til smøreostcremen til det ikke klumper
10. Hæld smøreosten ovenpå browniedejen og vend med en ske dejen og smørosten, så der kommer marmorering - rør ikke for meget sammen
11. Fordel hindbærene - halvdelen trykkes ned i kagen og den andet halvdel fordeles let ovenpå, de synker ned under bagningen
12. Bag i 45-55 minutter til kagen næsten ikke blævrer når formen rystes. Pas på at toppen ikke tager for meget farve, så dæk til med folie, hvis nødvendigt

Lad kagen køle lidt af før den spises - den kan også fryses ned.


Enjoy!





lørdag den 22. september 2012

Snasket chokoladebrownie lavet på bønner (glutenfri)



Brownie uden mel eller fedtstof, men til gengæld fyldt med bønner.. ja bønner! En proteinbombe uden lige;)
Jeg blev virkelig overrasket over resultatet, som gav en snasket brownie men.. let! Jeg havde familien til middag og den faldt i god jord hos ALLE og det var faktisk helt rart at kunne gå efter en middag og ikke være helt bombet efter en tung dessert.
Den smager lidt anderledes end en klassisk brownie, men det er slet ikke nogen dårlig ting.

I den hjemmelavede æblegrød kom jeg to både æbler, som har ligget i mørk rom de sidste 6 måneder (for at lave en æblerom) og det gav det kagen et lille pift - erstat med lidt rom, hvis man kan li' det. 

Snasket chokoladebrownie lavet på bønner
Giver en lille bradepande

1 dåse bønner - red kidney eller andre bønner
1,5 dl creme fraiche 9%
1,25 dl kakaopulver - usødet
1 tsk vaniljeekstrakt
3/4 tsk bagepulver
1/8 tsk natron
1/8 tsk salt
2 dl rørsukker
2 æg
1 dl æblemos - ca. 3 skrællede æbler i tern kogt til mos
1 dl pecan nødder
1 dl hakket chokolade
(skvat mørk rom)

1. Forvarm ovnen til 175 C
2. Dræn bønner og skyl dem grundigt
3. Blend bønner og creme fraiche til bønnerne er blendet helt
4. Bland de tørre ingredienser sammen og bland så sammen med bønnemassen - smag om der skal mere sukker i, for det er ikke en specielt sød kage
5. For en lille bageform med bagepapir og hæld dejen heri
6. Bag i 35-40 minutter - tjek om den er færdig ved at trykke lidt på midten og mærk om den stadig blævrer

Den er lækker toppet med ostecreme:

1 pakke Philadelphia Light
1 spsk flormelis
skvat citronsaft


tirsdag den 1. maj 2012

Choko-banan muffins med chia (glutenfri)


I sidste uge var der generalforsamling i vores andelsboligforening - og hvis der er noget en generalforsamling trænger til, så er det en god kage! 
Denne opskrift er nem og ukompliceret.. Uden ostecremen er den også venlig for laktoseintolerante.


Nemme chokolademuffins


4 spsk chia-frø + 2 1/2 dl vand
250 ml mandelmel
125 ml kakaopulver
125 ml sukker
60 ml olie eller kokosolie
4 æg
1 tsk kanel
1/4 tsk salt
1 tsk natron
2 moste bananer
80 g hakket chokolade - kan undlades
80 g hakkede nødder - kan undlades


1. Forvarm ovnen til 180 C
2. Bland chiafrøene med vandet - de vil svulme op og gelere - rør rundt, så de ikke klumper sammen
3. Bland alle ingredienserne sammen og rør grundigt - der er ikke noget med at æggene skal piskes først eller noget fancy
4. Del ud i muffinforme og bag i 15-20 minutter


Kan med succes toppes med ostecreme!



Chokolademousse af avocado med varme blommer (glutenfri)



Ren lækkerhed! Chokolademousse, hvor flødeskummen erstattes med avocado - så kan den næsten spises uden at have dårlig samvittighed..
Avocadoen kan man næsten ikke smage og det der kan smages er absolut ikke dårligt.. Det er en rigtig god måde at lægge kalorierne en smule om.
Den får ikke den samme luftige konsistens som kendt i en rigtig mousse med riigeligt flødeskum, men smelter i munden og er fyldig ligesom den ægte vare..
Den toppes lige med blommer vendt i smeltet sukker, så der dannes en skøn blommesirup og møre blommestykker.. 


Det er da ikke til at stå for!

søndag den 1. april 2012

(næsten) RAW cake..... (glutenfri)

Det er ikke fordi, at jeg er helt hellig med RAW food eller er noget jeg dyrker, men maden er naturligt fri for gluten, mælkeprodukter og raffineret sukker.
Det behøver ikke at være så besværligt at være glutenfri, nogle gange skal det bare gøres enkelt - lige som her, hvor den kun består af tørret frugt, nødder, appelsinsaft og kakaopulver.... og så lidt hjemmelavet nutella.. ooops!

Her får man en kage, som er sprængt fyldt med fiber, smag og den kan ikke gå galt!

Denne opskrift er oprindeligt fra RAW FOOD bogen, men jeg har ændret en smule på ingredienserne, da det var, hvad jeg lige havde i skufferne - og så tilføjet den bandlyste nutella(/&!/%!€"#!)

fredag den 27. januar 2012

Choko-lækre brownies lavet på mandelmel og med bær (glutenfri)





Denne brownie er et sikkert hit!


Fugtig, fuld af smag og med små smagsoverraskelser i form af blåbær og hindbær...
Kagen er baseret på mandelmel, som jeg selv blender og melet behøver ikke at være hel fin - det giver bare kagen tekstur.


Kagen laves af følgende dele:


175 ml  Mandelmel
1/4 tsk  Salt
2 spsk  Kakaopulver
1/2 tsk  Bagepulver
*
175 ml  Sukker
3 store  Æg
1 tsk     Vanilje - jeg foretrækker den den flydende koncentrat, hvor jeg bruger 1/4 tsk
1 tsk     Pulverkaffe
*
115 g   Smør
115 g   Chokolade, knapper + ekstra til at komme i kagen hele
*
250 ml bær - blåbær, hindbær eller begge:)

søndag den 15. januar 2012

5-minutters 'mug cake' - lavet i microovnen.. (glutenfri)

Genial kage!

1. De fleste ligger inde med ingredienserne i skuffer og køleskab
2. Den tager 5 min at forberede og 3 minutter at bage! 
3. Den er beregnet til kun én person
4. Der skal kun vaskes 3 dele op: krus, gaffel (til at piske med) og en ske

Kan det blive bedre?

Denne kage lavede jeg her til aften, da min søster kom til middag - det var egentlig ikke meningen at vi skulle have dessert.. Men så er den jo så nem og jeg havde alligevel tingene.. såå...