Viser opslag med etiketten Snack. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snack. Vis alle opslag
tirsdag den 7. januar 2014
Grønkåls-chips
Det her er min nye yndlingssnack!
Sunde, nemt og utrolig velsmagende. Tre egenskaber der passer rigtig godt ind i mit køkken og helt sikkert også dit.
Denne udgave er med parmesan, men mulighederne er mange.
Mine favorit er:
* Parmesan (denne her)
* Sesamfrø
* Dukkah
* Harissa
De er klar på 15 minutter, så de er helt overskuelige!
Chipsene er flor lette og forsvinder næsten i munden fordi de bliver så sprøde.
Chipsene er lækre at drysse over en salat eller som knasende tilbehør, hvis de ikke bare spises som chips..
Kål-chips med parmesan
1 skål
4 stængler grønkål - eller anden kål
1 spsk olie
3 spsk parmesan, fint revet
salt og peber
Tænd ovnen på 150 C
1. Skær grønkålen fri fra stokken og skær i mundrette stykker
2. Vend kålen i olie og vend læg det ud på en bageplade med bagepapir
3. Drys med parmesan, salt og peber
4. Bag i ovnen ca 10 minutter eller til kålen er sprød
fredag den 5. juli 2013
Pizza med blomkålsbund (glutenfri)
Mmmmmm pizza med sprød kant og masser af smag!
Nogle gange når jeg taler med andre om at jeg ikke spiser gluten, fordi jeg ikke kan tåle det, så siger de at de aldrig kunne forestille sig en hverdag uden.
Jeg tror at det tit er fordi, at det kan være lidt skræmmende at skulle til at finde på andre ting at spise. Jeg har personligt ikke trang til at kopiere direkte over fra en glutenholdige kost til det jeg spiser nu - for så tror jeg at jeg ville blive skuffet. Næsten umuligt med godt sejt brød, kort holdbarhed og måske har jeg da jeg var lille bare haft for mange dårlige glutenfrie brødoplevelser og derfor har jeg ikke de store brødvaner.
Derfor synes jeg, at det er nemmere at skifte konceptet helt ud. Som eksempelvis her, hvor det ikke er en brødbund, men af grøntsager.
Når det er lavet af noget helt andet, så kan man ikke rigtig sammenligne...
Jeg er virkelig glad for denne opskrift, ligesom jeg er ret vild med grøntsagsfladbrødene.
*Blomkålspizza*
1 bradepande
Bund
400g blomkål, fint hakket
2 æg
150 g revet ost
2 spsk HUSK
1 spsk tørret oregano
Toppings
3-4 dl tomatsauce
2 dl revet ost
5 skiver parmaskinke
5 skiver chorizo
1 lille glas syltede artiskokker
Hvidløgsolie
Basilikum
1. Tænd ovnen på 250 C
2. Bland alle ingredienserne til bnden og rør godt
3. Hæld ud på en bageplade med bagepapir og fordel dejen på hele pladen (eller lav små frokostpizzaer)
4. Bag bunden i ovnen i ca. 15 minutter eller til let gylden
5. Smør tomatsaucen ud, fordel osten og fyld
6. Bag i ovnen ved 225 C ingen i 15 minutter
Den kan så absolut anbefales som kold frokost!
PS: Endnu en opskrift fra Jane Faerber fra Madbanditten:) - køb den bog, den er skøøøn!
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
torsdag den 6. juni 2013
Frosne banan-bites med chokolade
Åhh så simpelt!
Kolde mundrette bananstykker med knasende chokolade - lige hvad jeg kan holde ud i disse varme sommerdage.
I samme omgang dyppede jeg abrikoser og dryssede med revet limeskal - hvis du er til tørret frugt, så er det altså et hit..:)
Frosne banan-bites
2-3 bananer
200 g chokolade
evt. kakaonibs
1. Hak chokoladen og smelt den over vandbad
2. Skær bananerne i skiver - 2 cm cirka.
3. Dyp i chokoladen og læg i et fad med bagepapir - fadet skal kunne passe ned i fryseren..
4. Frys stykkerne i minimum 1 time.
Hvis der skal drysses noget på, så gøres det inden stykkerne lægges i fryseren...:)
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
torsdag den 2. maj 2013
Blåbær med hvid chokolade - lakrids eller hindbær
Årets første sommersnack:)
Den sødeste lille snack der smager helt himmelsk.
Både til at toppe is, kage eller bare som sig selv, som en delikat og let dessert.
Det er super nemt!
Blåbær med hvid chokolade
1 Bakker blåbær, på køl
100 g hvid chokolade
Hindbærpulver, lakridspulver eller begge:) - efter smag og behag
1. Smelt chokoladen over vandbad
2. Når chokoladen er smeltet rører pulveret i - jeg brugte 1 tsk pr. 100 g
3. dyp de kolde bær i chokoladen og læg den på en bageplade med bagepapir
4. Drys med ekstra pulver..
Voila! Nu er vi klar til sommer:)
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
fredag den 15. marts 2013
Banankage (glutenfri)
Der er kun én ting at gøre, når der ligger plettede bananer i frugtkurven - kage.
Denne kage er ikke super usund, så den kan vist godt spises med god samvittighed:)
Den er svampet og fyldt med store chokoladestykker - god med en klat creme fraiche eller bare plain..
Banankage med chokolade
3-4 modne bananer
8 dadler
3 dl basismel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
2,5 dl groft hakket chokolade
2 æg
110 g smør, smeltet - let afkølet
1,25 dl form for yoghurt, skyr, creme f.
1 tsk vanilje
skal fra 1 øko appelsin
Mandelflager
1. Tænd ovnen på 190 C
2. Mos bananerne og dadlerne
3. Bland de tørre ingredienser, chokolade og appelsinskal
4. I en anden skål rør æg, yoghurt og smeltet smør sammen
5. Rør det våde i det tørre og til sidst rør bananer og dadler i
6. Hæld i en smurt brødform, drys med mandelflager og bag i ca. 50 minutter
Lad kagen køle godt af, før den skæres, da den er meget fugtig og har brug for at sætte sig..
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
onsdag den 6. februar 2013
Tørrede tomater med hvidløg..
Det er simpelt..
Bare halver cherrytomaterne..
Læg dem med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir..
Placer i en kold ovn og tænd på 50 C og lad den tørre i en time eller til de er den konsistens du ønsker.. Pas på, at de ikke får for meget varme og tager for meget farve - ellers sluk for ovnen og lad tomaterne blive..
Lad dem køle af..
Kom på glas med en god olie, 10 knuste hele hvidløg, 2 timiankviste og flager af citronskal..
Spar ikke på hvidløgene, de bliver mindst lige så lækre!
Opbevar i køleskabet..
fredag den 1. februar 2013
Chokoladetrøfler med hindbær- og passionsstøv
Disse små bidder er syndige og fløjelsbløde. Det syrlige fra frugtpulveret er lige prikken over i'et sammen med den kraftige chokoladesmag.. Det er CHOCOLATE HEAVEN, at sætte tænderne i sådan en firkant..
Det er super nemt og de kan varieres med coating, blandes med nødder, frugt.. Anden chokolade.. Mulighederne er mange!
Chokoladetrøfler med hindbær- og passionfrugtsdrys
Form ca. 25x20 cm
600 g mørk chokolade
180 ml fløde
2 spsk kakaopulver - jeg brugte en klassisk o'boy:)
1 tsk hindbærpulver til at blande i kakaoen
Frydetørret frugtpulver, som her passion og hindbær
1. Hak chokoladen fint og smelt over vandbad - rør så lidt som muligt!
2. Imens lad fløden akkurat nå kogepunktet. Hæld det over chokoladen og rør til det er rørt helt sammen
3. Hæld chokolademassen i en form beklædt med bagepapir og stil på køl
4. Når chokoladen har sat sig er den lige til at skære ud eller rulle op med en ske
5. Bland kakaopulver og hindbærpulver og vend stykkerne heri. Drys med passions og hindbærpulver..
PS: Billedet her er fra min fødselsdag i december og som jeg tidligere har skrevet, så har jeg nu været uden sukker i 3 uger og det overholder jeg altså stadig - jeg snyder ikke!
lørdag den 24. november 2012
Kvædebrød
Dette er anden omgang af, hvad jeg fik ud af kvæderne - gele og kvædebrød. Nu er der rigeligt til julekonfekten, osten og kødretterne!
Jeg havde både æble og pærekvæder - synes at æblekvæderne egner sig bedst til kogning og gele, da kernehuset er stort og ikke så kødfyldte som pærekvæderne.
Kvædebrød
1 kg pærekvæder
Vand 1 stang vanille
1 kg sukker
1 citron, skal og saft
1. Skyl kvæderne grundigt og puds evt. fnuller af. Skær dem i kvarte og fjern kernehuset. Kernehusene kommes i en stofpose, tepose eller andet der kan fiskes op igen.
2. Kom kvædestykkerne og posen med kernehusene i en gryde og fyld vand på så det lige dækker.
3. Kog med en flækket vaniljestang til stykkerne er møre.
4. Sigt vandet fra (gem det) og tag posen samt vanillestangen fra.
5. Mos kvæderne godt ud med en stavblænder og tilsæt derefter under omrøring sukker, skal og saft fra citronen. Kog under omrøring til det får en tæt klistret konsistens. Pas på hænderne, for det sprutter og det er virkelig varmt!
6. Dæk en bradepande med bagepapir og hæld mosen ud i et 2 cm tykt lag og dæk med bagepapir. Stil herefter et tørt sted ved stuetemperatur og geleen vil tørre efter nogle dage. Vend stykket engang imellem, så tørrer det bedre.
Når kvædebrødet er størknet, så kan det skæres ud og rulles i sukker, overtrækkes med chokolade eller bare spises som det er til ost...mmm. Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet.
Hvis du gemmer kogevandet, så smag til med sukker, kog yderligere ind til det får en mørk gylden farve og kom på glas - så har du kvædegele.
Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her
tirsdag den 26. juni 2012
Sprøde parmesanstænger - grissini (glutenfri)
TADAAA: Denne er den perfekte hurtige snack, hvis der kommer gæster.
Hvis du altså er så heldig allerede at have en portion basisdej til lyst brød liggende i køleren, så er det lige til.
Skær strimler ud, pensl dem med æggehvide, drys med parmesan og bag i ovnen til de er brune og sprøde.
Lidt mere detaljeret...:
Glutenfri grissini med parmesan
1 portion af basisdej til lyst brød
Rismel til at drysse med
1 æggehvide
Revet parmesan - eller anden fast ost
Evt. sesam, birkes, havsalt, pesto til variation
Forvarm ovnen til 175 C
1. Drys dejen med rismel og rul ud på et stykke bagepapir - mest for at det ikke hænger fast på bordet - til ca 1 cm i tykkelse.
2. Skær dejen i 1,5 cm strimler med en skarp kniv eller et pizzahjul.
3. Pensl på den ene side med æggehvide, drys med parmesan og rul så strimlerne så godt som muligt.
4. Lad stængerne hæve 15 min
5. Bag midt i ovnen til de er gyldne - ca 20 minutter og lad dem køle af på en rist.
torsdag den 17. maj 2012
Æblechips med kanel
Der har været stille på bloggen i et stykke tid og det er fordi, at jeg har været på en skøøøn (og tiltrængt) solskinsferie i Egypten. Masser af sol, oplevelser og alt for store buffeter!!
Efter en uge væk kom jeg hjem til en stor skål med rynkede æbler, som skulle bruges ASAP hvis ikke de ville blive helt dårlige. Og hvad er ikke mere nærliggende end at tørre dem endnu mere...
Sukkeret kan sagtens undværes, men gør dem fine skinnende og lidt mere slikagtige.
Æblechips med kanel
Til to bageplader
3 æbler
1 spsk sukker ( kan undlades)
1 spsk kanel
1/2 tsk vaniljesukker
1. Stik kernehuset ud med en udstikker - hvis du ikke ligger inde med sådan en, så nøjes med at fjerne kerne når skiverne er skåret
2. Skær æblerne i 1 millimeter tykke skiver.
3. Bland sukker, kanel og vanilje i en pose, kom æbleskiverne i og ryst - æblerne lægger sig sammen, så skil dem ad, så alle får lidt sukker..
4. Bag i en ovn ved 100 C - bag æblerne en halv time på hver side.
Bagetid skal varieres efter tykkelsen af æblerne. Hold øje med dem, så de ikke bliver brune.
lørdag den 7. april 2012
søndag den 1. april 2012
(næsten) RAW cake..... (glutenfri)
Det er ikke fordi, at jeg er helt hellig med RAW food eller er noget jeg dyrker, men maden er naturligt fri for gluten, mælkeprodukter og raffineret sukker.
Det behøver ikke at være så besværligt at være glutenfri, nogle gange skal det bare gøres enkelt - lige som her, hvor den kun består af tørret frugt, nødder, appelsinsaft og kakaopulver.... og så lidt hjemmelavet nutella.. ooops!
Her får man en kage, som er sprængt fyldt med fiber, smag og den kan ikke gå galt!
Denne opskrift er oprindeligt fra RAW FOOD bogen, men jeg har ændret en smule på ingredienserne, da det var, hvad jeg lige havde i skufferne - og så tilføjet den bandlyste nutella(/&!/%!€"#!)
tirsdag den 28. februar 2012
Knækbrød (glutenfri)
![]() |
Kanel-knækbrød til venstre og almindeligt til højre |
Der er små ændringer i opskriften, men ellers er den fra Glutenfrie Fristelser.
lørdag den 25. februar 2012
Hjemmelavet falafel (glutenfri)
Jeg vover mig ud i en battle mod Nørrebros falafler! Der vil nok komme nogle kebab-mænd efter mig, men de smager nu godt - specielt, når de er frisklavede!
De kan også sagtens spises kolde i en madpakke. Hvis man ikke gider at lave alle på én gang, så kan de kugles, fryses og laves når der nu er tid.
Der er et hav af muligheder med falafel - de kan laves med gulerødder, andre krydderurter, andre bønner og ærter..
onsdag den 8. februar 2012
Choko-nødde-smør NUTELLA (glutenfri)
MUMS nutella! Den 5. februar var "World Nutella Day" og den festdag skulle da ikke gå mig forbi..
Ingredienserne er lige til og det er smadder nemt.
Hasselnødder, kakaopulver, flormelis, chokolade, vanilje, olie...
søndag den 29. januar 2012
Kyllingedeller (glutenfri)
Denne udgave af kyllingedeller er bare en af mange, som har været igennem vores køkken. Vi har mindst prøvet 10 forskellige udgaver, men her er favoritterne..
Kyllingedeller med:
- Feta og timian
- Soltørrede tomater
- Gulerod og squash
- Et skvat soja (glutenfri) og sesamfrø
- Hvidløg og parmesan
Mulighederne er mange! De ryger hurtigt og bliver brugt både til frokost på farten, en eftermiddagssnack og aftensmad. Jeg laver altid dobbelt portion og kommer resten i fryseren - så længe de holder!
Her er grundopskriften..
torsdag den 24. november 2011
Müslibar med blåbær (glutenfri)
Ofte går dagen for mig lidt hurtigt og ikke altid får jeg spist frokost. Så når klokken er 16 er jeg helt utrolig sulten og tænker kun på en nem løsning - de fleste kan lige nappe en pizza, shawarma eller en fransk hotter, men der er ikke særlig mange af de nemme mad-løsninger til os med cøliaki, så det nemmeste bliver noget slik og ikke noget som rigtig fylder på den gode måde.
Denne "müsli-bar" har været min redning mange gange og kan decideret sælges undercover som kage.
Barerne bliver sødet med noget så uskylding som banan, tørret frugt og en liiille smule honning.. og så liiiidt chokolade, hvis det er på en god dag.
Jeg lægger stykkerne i en muffinform og fryser dem - så er de lige til at tage med på farten. Det passer mig perfekt at de er frosne, for så når de ikke at tø op før det er nødvendigt:)
Abonner på:
Opslag (Atom)