torsdag den 24. november 2011

Müslibar med blåbær (glutenfri)


Ofte går dagen for mig lidt hurtigt og ikke altid får jeg spist frokost. Så når klokken er 16 er jeg helt utrolig sulten og tænker kun på en nem løsning - de fleste kan lige nappe en pizza, shawarma eller en fransk hotter, men der er ikke særlig mange af de nemme mad-løsninger til os med cøliaki, så det nemmeste bliver noget slik og ikke noget som rigtig fylder på den gode måde.

Denne "müsli-bar" har været min redning mange gange og kan decideret sælges undercover som kage. 
Barerne bliver sødet med noget så uskylding som banan, tørret frugt og en liiille smule honning.. og så liiiidt chokolade, hvis det er på en god dag.




Jeg lægger stykkerne i en muffinform og fryser dem - så er de lige til at tage med på farten. Det passer mig perfekt at de er frosne, for så når de ikke at tø op før det er nødvendigt:)

Müslibarer med blåbær

320 ml Havregryn, grove - vær sikker på at de er certificeret glutenfri
75 ml Figner, tørrede og hakket
60 ml Mandler, groft hakket
60 ml Solsikkekerner
2  Bananer, store og modne
75 ml Peanut Butter, fin
2 spsk Honning
2 Æg, store
160 ml Blåbær - eller bare en bakke
Hakket chokolade, hvis det tillades

1. Forvarm ovnen på 175 grader og klargør en lille bradepande med bagepapir
2. Hak figner og mandler
3. Mos bananerne
4. Bland havregryn, mandler, figner og solsikkekerner
5. I en sautérpande opvarm peanut butter, banan og honning over middel varme. Rør undervejs          og når det har samlet sig er det færdigt.
6. I en stor skål piskes æggene til de skummer en smule
7. Bland bananmiksen i æggene, mens der røres
8. Bland det tørre i det våde
9. Hæld den færdige blanding op i formen
9. Bag i ca. 30 min  til kanten er brun

Lad den køle, skær ud og frys..

Dét er en god snack! Og billeder kommer lige straks..

<script type="text/javascript" data-pin-hover="true" src="//assets.pinterest.com/js/pinit.js"></script>

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Hej Emilie!
      Der bliver vel 20 stykker.. Jeg har brugt et tefalfad på ca 20x30 cm og så skærer du bare ud i passende stykker.

      //Katrine

      Slet