mandag den 15. juli 2013

Grøngrød med fløde


Jeg har lige været i sommerhus med mine søde forældre på Nyord - en skøn idyllisk lille ø ud for Stege. Hvor end vi kørte var der små boder, hvor de lokale solgte nye kartofler, jordbær, ærter, krydderurter, blomster og ting de ikke helt vidste hvad de selv skulle med dem..
I en af de små boder var der de skønneste stikkelsbær - 500g for 15 kr!
Haps, med dem under armen susede jeg hjem og lavede grød.. Helt klart min yndlings bærgrød. 
Stikkelsbær er også god i marmelade, da det forstærke andre frugters smag..

Stikkelsbærgrød
4 personer

500 g stikkelsbær
2 dl vand
200 g sukker
1 spsk vaniljepulver


1. Bring vandet i kog
2. Hæld bærrene i og lad det koge op
3. Tilsæt sukker og vanilje og lad det simre til bærrene har den ønskede konsistens

Jeg synes at det er bedst at spise grøden med fløde! Muuums..

2 kommentarer:

  1. Åh, jeg elsker grød - har netop spist rabarbergrød, men stikkelsbær er også virkelig lækkert!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Rabarbergrød er da også toppen:) Hjemmelavet?

      Slet