fredag den 5. juli 2013

Pizza med blomkålsbund (glutenfri)


Mmmmmm pizza med sprød kant og masser af smag!

Nogle gange når jeg taler med andre om at jeg ikke spiser gluten, fordi jeg ikke kan tåle det, så siger de at de aldrig kunne forestille sig en hverdag uden. 
Jeg tror at det tit er fordi, at det kan være lidt skræmmende at skulle til at finde på andre ting at spise. Jeg har personligt ikke trang til at kopiere direkte over fra en glutenholdige kost til det jeg spiser nu - for så tror jeg at jeg ville blive skuffet. Næsten umuligt med godt sejt brød, kort holdbarhed og måske har jeg da jeg var lille bare haft for mange dårlige glutenfrie brødoplevelser og derfor har jeg ikke de store brødvaner. 
Derfor synes jeg, at det er nemmere at skifte konceptet helt ud. Som eksempelvis her, hvor det ikke er en brødbund, men af grøntsager.
Når det er lavet af noget helt andet, så kan man ikke rigtig sammenligne... 
Jeg er virkelig glad for denne opskrift, ligesom jeg er ret vild med grøntsagsfladbrødene


*Blomkålspizza*
1 bradepande

Bund
400g blomkål, fint hakket
2 æg
150 g revet ost
2 spsk HUSK
1 spsk tørret oregano

Toppings
3-4 dl tomatsauce
2 dl revet ost
5 skiver parmaskinke
5 skiver chorizo
1 lille glas syltede artiskokker
Hvidløgsolie
Basilikum

1. Tænd ovnen på 250 C
2. Bland alle ingredienserne til bnden og rør godt
3. Hæld ud på en bageplade med bagepapir og fordel dejen på hele pladen (eller lav små frokostpizzaer)
4. Bag bunden i ovnen i ca. 15 minutter eller til let gylden
5. Smør tomatsaucen ud, fordel osten og fyld
6. Bag i ovnen ved 225 C ingen i 15 minutter

Den kan så absolut anbefales som kold frokost!


PS: Endnu en opskrift fra Jane Faerber fra Madbanditten:) - køb den bog, den er skøøøn!

Følg med på Instagram @kjegind
Bloglovin - her
Facebook - her

2 kommentarer:

  1. it looks very nice taste delicious

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig lækkert ud. Bunden ser dejlige tynd og sprød ud. Ofte er pizza brød bunde ALT for tykke, efter min smag.

    Jeg prøvede på et tidspunkt at lave mos ud af blomkål, da jeg havde en periode uden for mange kulhydrater. Mosen blev vældig god, så god at vi stadig laver den af og til.
    www.madling.dk

    God sommer :-)

    SvarSlet