søndag den 15. januar 2012

5-minutters 'mug cake' - lavet i microovnen.. (glutenfri)

Genial kage!

1. De fleste ligger inde med ingredienserne i skuffer og køleskab
2. Den tager 5 min at forberede og 3 minutter at bage! 
3. Den er beregnet til kun én person
4. Der skal kun vaskes 3 dele op: krus, gaffel (til at piske med) og en ske

Kan det blive bedre?

Denne kage lavede jeg her til aften, da min søster kom til middag - det var egentlig ikke meningen at vi skulle have dessert.. Men så er den jo så nem og jeg havde alligevel tingene.. såå... 





Find frem:

3 spsk Chokoade - knapper, pålægschokolade, Nutella eller erstat med kakaopulver
1 spsk Smør
2 spsk Honning - eller alm sukker
3 spsk Mælk
1 Æg
1/2 tsk Vanilje 
3 spsk Mel
1 knivspids Salt

Sådan går det til:

- Ta' et krus. Kom heri: chokolade og smør.
- Varm det i microovnen ved middel varme i ca. 30 sek.
- Rør rundt i massen - når smør og chokolade er rørt sammen, så røres honningen i. 
- Tilsæt mælk og rør godt. Mælken vil være kold i forhold til chokoladen og der skal derfor røres   hurtigt, så det ikke klumper..
- Tilsæt æg og rør lige så godt.
- Til sidst vanilje og mel.

- 'Bag' i microovnen i ca. 3 minutter. Kagen vil hæve til dobbelt størrelse, så sørg for en god stor kop..



Hurtigt lavet, hurtigt væk!



Den kan varieres med følgende:

-Hvid chokolade i stedet for mørk
-Tilsæt frosne bær, nødder eller chokoladestykker
- Giv kagen en smule mindre, 2 min, og der vil være 'sovs' i bunden

2 kommentarer:

  1. skal der ikke bagepulver i? Jeg lavede den som du har beskrevet, og den var ret gummiagtig. meget mærkelig konsistens i hvert fald...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej!
      Jeg tror, at den har fået for meget? Hvis den får for lang tid, så bevarer den ikke fugten og bliver sej i det. Prøv at give den lidt kortere tid ved middel/høj varme. Hvis du vil have den mere luftig, så kom en lille smule bagepulver i. Denne opskrift giver en tæt fudgy kage.. Hvis du kommer bagepulver i, så husk at den vil hæve lidt ekstra - mere så du ikke får overflod af kage i microovnen:)

      Håber, at det går bedre næste gang.

      Hilsen Katrine

      Slet