DET kalder på en god frisk salat med masser af skønne farver. Efter en tur i Irma kom jeg hjem med en pose med skønne økologiske clementiner, blodappelsiner og grapefrugter, som blev starten på denne skønne salat
Blodappelsinerne for tiden er helt fantastiske de smager fortryllende og er noget så smukke. Jeg havde også købt to flotte rækker lammekrone, så jeg tænkte, at menuen kom til at lyde som følgende:
Grillet lammekrone med dijon og peanuts
Mynte-olie
Kartofler stoppet med bacon og rosmarin
Citrussalat
Til 4 personer
2 røde grape
2 clementiner
2 blodappelsiner
1 pakke feldtsalat
1 rødbede
Dressing
2 spsk saft fra resterne af citrusfrugterne (resterne, der sidder på hinderne og skallen)
1 stor spsk grov sennep
1 spsk olie
1 tsk flydende honning
1. Skræl rødbeden, skær den i tynde fine skiver og kom i en skål med koldt vand mens de andre ingredienser forberedes.
2. Fileter citrusfrugterne. Dette gøres nemt, ved at skære bund og top af frugten til man når frugtkødet. Skær skallen af uden at få for meget af frugtkødet med, men også uden at efterlade så meget af det hvide fra skallen.
3. Vend feldtsalat, fileter og rødbede sammen.
Ved at lægge rødbederne i koldt vand bliver de sprøde og udvandes, så overskydende farve siver ud i vandet og rødbederne afgiver derfor ingen farve til resten af salaten.
4. Lav dressingen ved at røre alle ingredienserne sammen.
Lige inden servering hældes dressingen over - gør det lige inden, da salaten bliver slatten.
Den smagte himmelsk og var perfekt til lammet og de salte peanuts.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar